København: Du sidder enten på kontoret, er på vej hjem fra arbejde, står i supermarkedet eller kører forbi en bager - og pludselig får du en uforklarlig lyst til chokolade.

Det er den falske sult, der er på spil.

Det er vigtigt at kende forskel på den ægte sult, der skriger fra maven, og den falske sult, der lokker fra hjernen. Det siger Marie Stage, som er livsstilsvejleder og Mindful Eating Practitioner.

- Den ægte sult kan mærkes i maven og kommer langsomt og gradvist. Det er forskelligt, hvordan man mærker den, men det kan føles som et hul eller tomhed i maven, siger hun til Ritzau Fokus.

Andre tegn på den ægte sult kan være rumlen i maven, hovedpine, let svimmelhed, irritabilitet og koncentrationsbesvær, siger Jette Uhre, som er coach med speciale i spisepsykologi.

Omvendt kommer den falske sult meget pludseligt, eksempelvis når du sidder på kontoret og arbejder.

- Den falske sult sidder i tankerne. Den kan ofte være meget specifik, som eksempelvis en lyst til lakridser, chokolade eller en stor café au lait med ekstra sukker.

I virkeligheden har du måske bare brug for en pause fra arbejdet, siger Marie Stage.

Den falske sult er nemlig ofte et udtryk for et andet behov, forklarer hun.

Ofte har man brug for noget at drikke, afslapning, søvn eller berøring, forklarer de to eksperter.

- Munden har, helt fra da vi var små, været en kilde til berøring. Så det kan i virkeligheden være, du har brug for et kram. Men det er hurtigere og mere upersonligt at spise noget i stedet, siger Marie Stage.

Hun forklarer, at den falske sult nemt kan blive en dårlig vane, hvis man eksempelvis spiser hver dag efter arbejde uden at tænke over, om man egentlig er sulten.

Tit er man fraværende, så man ikke lægger mærke til, hvor meget, man spiser.

- Når vi ikke nyder vores mad nok, så vil vores hjerne måske tro, at vi ikke har fået særlig meget mad, og derfor bliver vi sultne efter mere mad, selv om vi fysisk set har fået den mængde, vi behøver, siger Jette Uhre til Ritzau Fokus.

På den måde bliver eftermiddagsmåltidet eller den ekstra aftensmadsportion blot spildte kalorier.

- En god måde at tjekke sulten, hvis man er i tvivl, er at lade sulten være der og mærke efter. Hvis det er ægte sult, så bliver sulten ved og mere mærkbar. Den falske sult kan sagtens forsvinde, hvis du bliver distraheret, siger Marie Stage.

Jette Uhre foreslår også, at man kan prøve at placere sin sult på en skala fra 0 til 10 og på den måde blive mere bevidst, hvor sulten man egentlig er - og om det er i maven eller hovedet.

Er det mere end tre-fire timer siden, man sidst har spist, kan man godt stole på, at sulten er ægte, mener hun.

Det er dog vigtigt, at man respekterer sin sult, uanset om den er ægte eller falsk, og ikke dømmer sig selv, hvis man giver efter for den falske sult, understreger Jette Uhre.

- Det kan ofte gøre det hele værre og skabe en negativ stressreaktion i kroppen, som giver øget appetit, siger hun.

Kend forskel på sulten:

- Den ægte sult: Kan mærkes i maven, hvor sulten bliver gradvist og langsomt større.

- Sansesult: Sult efter noget specifikt som eksempelvis chokolade eller lakrids.

- Næringssult: Kroppen hungrer efter bestemte næringsstoffer, selv om man har fået de kalorier, man skal.

- Associationssult: Kommer, når man er sammen med mennesker eller i situationer, der er associeret med at spise, eksempelvis med venner, til sociale arrangementer, på tidspunkter eller steder.

- Følelsesmæssig sult: Dækker over følelser som eksempelvis tristhed, vrede og skam og bruges som metode til at dulme følelserne.

Kilder: Marie Stage og Jette Uhre

 

/ritzau/FOKUS