For mange børn og unge er den daglige skolegang forbundet med lange blikke mod friheden. Men med ros, faglig støtte og is i maven kan man vende skoletrætheden.
København. Suk, prust, støn.
Det kan være en prøvelse at slæbe sig hen på skolebænken, når skoletrætheden har indfundet sig på teenageværelset, og timerne med tysk, fysik eller historie synes uendeligt lange.
Det kan også føre til stor frustration som forælder, når man bare gerne vil hjælpe sit barn bedst muligt.
Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvorfor skoletrætheden er dukket op, fortæller ph.d. og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Frans Ørsted Andersen, som har forsket i skoletræthed og er forfatter til bogen "Motiverende undervisning".
- Der er rigtig mange årsager til, at børn bliver skoletrætte. Det kan være på grund af mobning, eller det kan skyldes, at børnene giver op over for det præstationsræs, som mange oplever i dagligdagen og faktisk får stress ligesom de voksne. Det ser vi meget i forskningen lige nu, siger Frans Ørsted Andersen.
Uanset årsagen er det vigtigt, at man som forældre kigger på skoletrætheden med barnets øjne. Det forklarer Synne Andersen, som til dagligt driver Gro Coaching, hvor børn og unge blandt andet kan få hjælp til at komme skoletrætheden til livs.
- Det kan for eksempel være, at barnet døjer med bumser og føler, at det er flovt at vise sig i klassen. Som voksen tænker man sikkert, at det er en lille ting, men det betyder meget for den unge at være socialt accepteret.
- I bund og grund er det et hårdt job at gå i skole og hver dag blive konfronteret med opgaver og sociale udfordringer, man ikke kan lide - uden at kunne slippe for det, påpeger hun.
Drejer skoletrætheden sig om faglige problemer, hvor barnet eksempelvis har svært ved lektielæsningen, er det vigtigt, at man forsøger at fokusere på det, barnet faktisk kan finde ud af.
- Hvis man bliver irriteret over, at barnet ikke forstår skolearbejdet, skal man nok overveje, hvor meget forældreskab man vil sætte på spil. Børn og unge har brug for at mærke, at de dur til noget, så man skal huske at rose dem, siger Synne Andersen.
Og så kan skoletræthed endelig vise sig som det, ordet bogstaveligt talt dækker over: at være træt af skolen.
- I de større klasser i folkeskolen eller gymnasiet kan barnet ganske enkelt være kørt træt i den daglige rutine, for på det tidspunkt har de hørt på det samme budskab hver dag: "Følg med i timerne, og lav dine lektier", fremhæver Synne Andersen.
Hun foreslår, at man i stedet forsøger at forklare barnet, at livet ikke altid er fornøjeligt, og at man nogle gange må klare det sure rugbrødsarbejde.
- Det gode råd, man kan give til forældre, er, at barnet næppe er tabt for altid, for på et eller andet tidspunkt finder de noget, de er motiverede ved, siger hun.
Den betragtning er Frans Ørsted Andersen enig i, men han mener samtidig, at skolen bærer et lige så stort ansvar for skoletrætheden.
- Hvis man oplever at det, man laver, i sig selv er spændende og værdifuldt, og man ikke bare gør det, fordi man for eksempel får en god karakter, så skaber det meget mere trivsel og mindre skoletræthed. Her ligger der en udfordring for skolerne.
Fakta: Sådan hjælper du dit skoletrætte barn
- Find ud af, hvorfor barnet er blevet skoletræt. Skyldes det noget socialt eller fagligt?
- Kig på årsagen fra barnets synspunkt - et overfladisk problem kan være stort i barnets øjne.
- Fokusér på det, barnet kan finde ud af, og overvej, om barnet har brug for hjælp udefra i form af eksempelvis en mentor.
- Hav is i maven. De fleste børn og unge bliver ramt af midlertidig skoletræthed på et tidspunkt.
Kilde: Synne Andersen.
/ritzau fokus/
