Der er mange vigtige overvejelser, når du skal fastsætte prisen på et værelse, du lejer ud. Og det kan blive dyrt ikke at gøre sit hjemmearbejde.
København. Har du et ledigt ekstraværelse i boligen, er det en gylden mulighed for at få dækket nogle af de månedlige udgifter ved at leje det ud.
Men prissætningen af et værelse er en jungle uden lige. Sådan lyder det samstemmende fra to eksperter i boligøkonomi.
Der er nemlig ikke nogen officielle registre eller tabeller, der kan give svar på, hvad man lovligt må fastsætte lejen til.
Her hjælper de med at give overblik over et kompliceret område, hvor man let kan komme til at tage for meget - og det kan koste i den anden ende.
1) Fri huslejefastsættelse eller ej
Hvis det er en nyere lejlighed, som er opført i 1992 eller senere, så er der fri huslejefastsættelse, og så må du i princippet tage det, som nogen er villige til at give - altså markedsleje.
Men ejendomme, der er taget i brug før det, er omfattet af Boligreguleringsloven, og så er der skrappe regler for, hvad du må tage.
- Grundlæggende må lejen ikke være højere end det lejedes værdi, fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen, som er fagekspert i boligøkonomi hos Bolius.
Det lejedes værdi dækker over, hvad lejeren får for sine penge. Det vil sige størrelse, stand og beliggenhed.
- Det er udlejers ansvar, at sætte sig ind i reglerne og udlejer bør være klar over, at en aftale med en lejer ikke er noget værd, hvis det er i strid med lovgivningen, siger han.
2) Mere end et værelse
Når lejen skal fastsættes, gælder det dog ikke kun de kvadratmeter, værelset nu engang består af.
- Hvis du lejer et værelse ud på ti kvadratmeter, så har lejeren også adgang til en entré, badeværelse og måske også køkken. Så skal lejeren også betale en andel af det, siger Michael Christensen, som er boligrådgiver hos boligraadgiver.dk.
- Man måler også værelset op udvendigt, ligesom man gør, når man sælger en lejlighed, tilføjer han.
Udgifter til forbrug som vand, varme og el er som udgangspunkt inklusive i den leje, man opkræver for værelset.
3) Priserne i området
Den lovlige leje, man kan tage for værelset, afhænger af priserne i området.
I de små byer vil den lovlige leje ofte svare meget godt overens med markedsprisen, fordi der ikke er så stor rift om værelserne.
I de store byer halter den lovlige leje til gengæld efter markedsprisen på grund af den store efterspørgsel, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Derfor kan man ikke bare basere prisen på det værelse, man gerne vil udleje, på hvad andre tager for et lignende værelse. Det kan nemlig sagtens være for dyrt - hvis lejer spørger det lokale huslejenævn.
Får lejer medhold i huslejenævnet, skal man som udlejer tilbagebetale det, de har betalt for meget, hvis det er inden for lejemålets første 12 måneder. Er der gået over et år, gælder huslejesænkelsen først fremadrettet.
Jørgen Munksgaard Rasmussens bedste råd til at fastsætte prisen er derfor at finde frem til nogle tidligere afgørelser fra det lokale huslejenævn. Ved at lægge sig op ad dem, vil han vurdere, at man er på den sikre side.
4) Forhåndsgodkendelse hos huslejenævnet
Hvis man udlejer en hel lejlighed - som er en ejerbolig eller andelsbolig, man selv ejer - kan man søge om at få en forhåndsgodkendelse af huslejen hos det lokale huslejenævn.
Dermed er man på den sikre side i forhold til at kunne blive hevet i huslejenævnet af en fremtidig lejer. I Københavns Kommune koster det 514 kroner at få en forhåndsgodkendelse.
Den luksus har man desværre ikke, når man kun udlejer et accessorisk værelse - altså et værelse i sin egen bolig - eller en lejebolig.
Men har man lagt prisen i et niveau, som svarer til det, huslejenævnet tidligere har takseret et lignende værelse til, så vil boligøkonomisk fagekspert Jørgen Munksgaard Rasmussen ikke mene, at man skal være bekymret ved at leje et værelse ud.
/ritzau fokus/
