Der er grønt lys fra både bank, familie og mavefornemmelse. Ergo: Boligen er nok den rette.

Der er bare lige lidt med prisen. For det kunne jo være ganske rart, hvis man kunne få den skruet lidt ned. Men inden man går i gang med det projekt, kan det være en idé at overveje, hvordan man bedst griber en prisforhandling an.

For man kan både gøre det lettere og sværere at nå til enighed om den helt rette pris - og hvad netop den lyder på, skal man også overveje på forhånd:

»Ligesom på en auktion er det væsentligt, at man som boligkøber, allerede inden man begynder en forhandling, gør sig klart, hvor man vil strække sig til - og så ikke gå på kompromis med det.«

»Det kan lynhurtigt blive en glidebane, og pludselig har man rykket sig flere hundrede tusinde kroner, uden man rigtig har tænkt over det,« siger Lennart Christensen, direktør hos Købersmægler, til Boliga.dk.

Her er fem gode råd til at forhandle om prisen

Hav en målsætning

Hvor meget vil du give for boligen? Gør det op med dig selv, og skriv så beløbet ned. For ved du ikke inden forhandlingen, hvor langt du er villig til at gå, kan det løbe fra dig:

»Alt for tit oplever vi, at det skrider for folk. De lader sig rive med, og i løbet af processen bliver de 'fartblinde', og der kan opstå en form for selvbedrag, hvor man bilder sig ind, at '200.000 kroner er jo ingenting i det store hele'. Men det er det,« siger Lennart Christensen.

Hav en strategi

De fleste tænker - måske med ængstelse - på, hvordan de overleverer buddet til ejendomsmægleren. Men man skal også tænke en gang længere frem i forhandlingerne:

»Man bør lægge en strategi for, hvad man gør og siger, hvis man fx får blankt afslag fra mægleren i telefonen på det ens bud. For hvad er reaktionen og svaret, hvis mægleren siger, at det kan man glemme alt om? Boligkøberne gør sig stort set aldrig de tanker, men fokuserer på det bud, de ønsker at afgive. Det kan i sig selv være grænseoverskridende og angstprovokerende at byde under prisen,« siger Lennart Christensen.

Undgå at begå denne klassiske fejl

'Vi kan jo egentlig godt lide den, men det er jo ærgerligt, at hovedvejen kan høres på en sommerdag' eller 'taget skal jo også skiftes inden for det næste årti - og vi kan virkelig ikke lide køkkenet'.

De fleste har nok overvejet at åbne forhandlingsballet med den form for replikker, men det er en typisk fejl at tro, at det vil bringe noget godt med sig, siger Lennart Christensen:

»Som boligkøber er det sjældent en god ide at fremhæve fejl ved sælgers bolig og dermed forsøge at tale værdien af den ned, så man kan købe den billigere. I langt de fleste tilfælde er det en blindgyde, fordi det er en konfliktskabende strategi, så det skal man være meget varsom med at gøre,« siger han til Boliga.

Skab et godt forhandlingsmiljø

Faktisk bør man sigte efter at skabe et positivt forhandlingsmiljø.

»Alle, der sælger noget, ønsker at sælge til en person, der sætter pris på det, der handles - og det gælder især for boliger. Som forhandler kan man gøre sig klart, hvilke områder man selv vil gå på kompromis med, når man nu beder sælger om at gå på kompromis med salgsprisen. En god forhandling har 'indrømmelser' på begge sider,« siger Lennart Christensen.

Eksempelvis kan man være fleksibel med overtagelsesdatoen eller lade sælger efterlade effekter, de ikke vil have med.

Tag ansvar for forhandlingen

Det skal være dig, der ikke vil give mere end din maksimale pris - og det skal du også stå ved. Der er ingen grund til at skyde skylden for din maxpris på udefrakommende parter:

»En del boligkøbere forsøger at skubbe ansvaret for at give et underbud over på en tredjepart - fx deres bank. Men den form for parallelforskydning kan betyde, at man mister styringen i forhandlingen.«

»Så hvis man siger til mægleren, at man egentlig gerne vil betale udbudsprisen, men at ens bank ikke vil være med til det, så er det nærliggende for mægleren at foreslå, at en anden bank ser på muligheden for at finansiere købet. Og hvad siger man så,« siger Lennart Christensen.

Her kan du se de boligforbedringer, der kan spare dig penge.