Madlavning. Istandsættelse. Pelsdyr. Huskøb.

Nogenlunde sådan kan man opsummere, hvad vi danskere har brugt vores penge på i 2020, mens coronakrisen har raset.

Dykker vi ned i detaljerne, er det tydeligt, at 2020 har været et godt år for blandt andre dagligvareforhandlerne.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Nemlig.com har fået mange nye kunder.
Nemlig.com har fået mange nye kunder. Foto: Nemlig.com
Vis mere

For eksempel har Nemlig.com oplevet en vækst på 45 procent i forhold til sidste år.

Online-supermarkedet oplyser, at det især har fået flere ældre kunder, og at de procentvis største stigninger har været inden for blomster og udplantning, rengøring samt personlig pleje og bageartikler.

Øget salg har man også set hos Jem & Fix. Især artikler til renovering og vedligehold har solgt godt.

Mange af os har under coronakrisen også haft lyst til at udvide med en hund på hjemmefronten. Således har mange fået øjnene op for, at det kunne være rart med en pelset ven.

Hos Dansk Kennel Klub mærkede man fra første dag af nedlukningen en øget interesse for de firbenede væsener.

Mange har udvidet familien med en hund under coronakrisen. Arkivfoto.
Mange har udvidet familien med en hund under coronakrisen. Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

I alt endte 2020 med en stigning i stamtavleførte hunde på omkring 10 procent.

Endelig blev 2020 også året, hvor mange hjem blev opgraderet indvendigt.

En væsentlig andel af danskernes penge er blevet brugt på teknologi som fladskærme og nye mobiltelefoner.

Men også udendørslivet – med alt, hvad det indebærer af lystfiskergrej, hængekøjer, trampoliner og mountainbikes – fik nyt liv i året, vi netop har sagt farvel til.

Dem, der ikke har orkede at renovere indvendigt, har i stedet set sig om efter noget nyt at bo i.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig blev der i 2020 solgt 11 boliger i timen. Det svarer til i alt 100.000 boligsalg.