Over 40.000 kroner.
Så meget skal en gennemsnitsfamilie betale mere om året sammenlignet med sidste år.
Det viser udregninger fra både Nordea og Danske Bank efter et år med stigende inflation.
»Det er jo et svimlende beløb,« lyder det fra investeringsøkonom ved Nordnet Per Hansen, der dog på ingen måde er overrasket over den skyhøje ekstraregning, der rammer danskerne.
Han peger på, at de helt store pengeslugere er el og energi.
Og det samme gør Nordea og Danske Bank i sine udregninger. Her har man ifølge Børsen nemlig beregnet, at en almindelig familie kommer til at betale 9.500 kroner mere om året for el. Og hele 22.500 kroner mere om året for gas.
Derudover har bankerne udregnet, at der oveni kommer merudgifter til mad og brændstof på henholdsvis 5.750 kroner og 5.000 kroner.
Ifølge investeringsøkonom Per Hansen har danskerne tre muligheder. Man kan bruge af sin opsparing, hvis man har sådan en. Hvis man har mulighed for det, kan man låne ekstra penge i banken.
»Og den tredje, knap så sjove men reelle for de fleste: Man tilpasser sine omkostninger og tænker over, hvordan man kan spare,« siger Per Hansen.
Man kan gøre overraskende meget, hvis man for eksempel kigger på strømpriserne, siger han. For et par år siden kostede en kilowatt strøm en halv til en hel krone, og man kunne måske spare 500 kroner på årsbasis.
»I dag koster en kilowatt op til ni kroner. Hvis man tilrettelægger sit forbrug af strøm til dér, hvor det er billigst, og derudover bruger mindre, så snakker vi besparelser på helt op til 3-5.000 kroner for en ganske almindelig familie,« siger han.
Men bliver meromkostningerne for danske familier ved med at være så høje på sigt?
Ifølge Per Hansen vil markedsmekanismerne selv genoprette økonomien igen. Men det kræver, at nogle bestemte personer holder fingrene væk:
»Der, hvor det går galt, er når politikerne blander sig og sætter markedskræfterne ud af spil,« siger han og fortsætter:
»Hvis danskerne får mellemfinansieret de stigende priser i form af tilskud, varmechecks, færre afgifter og så videre, så sker der ingen læring eller tilpasning. Når en vare bliver dyr, skal man sørge for, at balancen kommer igen, og det sker ved, at efterspørgslen naturligt bliver mindre af den vare.«
Den efterspørgsel vil altså ikke blive mindre, hvis danskerne bliver ved med at få flere penge mellem hænderne, siger han.
Derfor er det også vigtigt, at lønniveauet ikke stikker af sammen med de stigende priser, selvom danskerne naturligt vil opleve lønstigninger som følge af inflationen:
»Stigende priser slår over i stigende løn, stigende løn slår over i endnu højere priser, og så ender vi i en løn- og prisspiral. Det vil vi gerne undgå, fordi det ikke er godt for økonomien. Det er ligesom katten efter musen.«
