For få dage siden gik en midaldrende mand ind i det supermarked, hvor han handler hver morgen. 43-årige Robert stod og ventede på ham. Mens manden gik rundt i butikken, fulgte Robert diskret efter og holdt øje.
»Det var en stamkunde, som undslap mig et par dage forinden. Det var ikke et problem at tage ham. Den dag stjal han en pakke pålæg,« fortæller Robert og uddyber:
»Jeg havde både vidnesbyrd og video af, at han havde stjålet før. Så han var dyr at have gående i butikken.«
Robert har arbejdet som butiksdetektiv i 15 år. De sidste fem år hos firmaet Securitas, hvor han skifter mellem forskellige supermarkeder i løbet af en arbejdsuge.
Han er en af dem, stadig flere supermarkeder investerer i.
I 2019 blev to ud af tre butikstyve, som blev taget, fanget af en butiksdetektiv, viser nye tal fra Crimestat.
Robert fanger i gennemsnit 'omkring syv' butikstyve hver eneste uge.
»80 procent af gangene starter det allerede, når de kommer ind i butikken. Jeg ser efter kropssprog,« forklarer Robert:
»Hvis de kigger mod kassen, idet de går ind, har jeg en mistanke med det samme. Og 80 procent af gangene har jeg ret.«
Og det kan ellers være svært at vide, hvem man skal se efter.
Butikstyve kommer nemlig i alle aldre. I 2019 var den yngste butikstyv, der blev indberettet i Crimestat, otte år gammel. Den ældste var 89.
Men selvom Robert erkender, at tyvene 'er en blandet landhandel', har han gennem årene lært, at der er fælles træk.
»De vil gerne stå lidt afsides og stjæle. De stjæler ofte ting som chokolade, kød og tyggegummi - og om aftenen stiger tyverierne af Red Bull eksempelvis,« forklarer Robert.
Og så er der er ét kendetegn, der gør ham lidt forundret.
»En lidt kedelig tendens er, at tyvene ofte er stamkunder, som kommer i butikken hver dag, og som snakker høfligt med personalet. Så går der fem minutter, og så står jeg med den pågældende inde på kontoret,« siger Robert.
Hos Dansk Erhverv, der inde over projektet Crimestat, peger man på, hvor stor forskel der egentlig er på tyvene.
»De sørgeligste eksempler er, når man tager en tyv med bleer, mad og en tandbørste. De stjæler af nød. Andre stjæler, fordi det giver spænding. Og så er der organiserede kriminelle, som lever af at stjæle,« siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv:
»Og det er faktisk alt, du kan komme i tanke om, der bliver stjålet. Også ting, man ikke kan forestille sig, folk vil gøre sig til tyv for. Sidste år blev én taget for at stjæle en pakke gær. En anden for at stjæle en computer. Det er de yderpunkter, vi ser.«
Han mener, det er trist, at der er brug for folk som Robert.
»Det er noget skidt, at det er nødvendigt, men vagter og detektiver er noget, butikkerne bruger stadig flere penge på. For det er rigtig store summer, der bliver stjålet for,« siger han.
Tilbage hos Robert er der masser af fortællinger om butikstyve, han har taget gennem årene. Og det er ikke alle tyve, der er lige gode til at stjæle.
»For nogle år siden så jeg en mand, der stak en frossen oksemørbrad ned i sit højre bukseben. Den var så lang, at man kunne se oksemørbraden stikke ud oppe ved hans jakke. Han gik ret langsomt ud af butikken,« fortæller Robert:
»Han satte sig på en bænk lige i nærheden og sagde ‘ahhhhh’, fordi den var så kold. Det var ikke den sværeste tyv at fange.«
For nylig tog han sågar en tyv, som spiste en Twix, han ikke betalte for, mens han gik og handlede. Da han tog personen til side, undskyldte han sig med, at han havde købt varer for 300 kroner.
Men den går ikke.
»Det er jo stadig tyveri. Jeg synes selv, jeg har fornuften med. Jeg kigger også på, hvordan de pågældende personer agerer inde i butikken,« siger Robert:
»Hvis ikke man betaler for varen, så gør man det, i mine øjne, bevidst.«
B.T. er bekendt med Roberts fulde navn og identitet.
