Danske boligejere er valfartet til realkreditinstitutterne for at konvertere deres boliglån og tjene en god skilling, men nu ser manøvren ud til at give bagslag for en gruppe danskere.
For 17.000 danskere har i årets første halvdel skrottet deres fastforrentede boliglån med 0,5, 1 eller 1,5 procent i rente tilfordel for et flekslån med seks måneders rentebinding. Lånet kaldes blandt andet F-kort og Flexkort i realkreditinstitutterne. Manøvren kaldes også en skrå konvertering.
Låntypen ser billig ud med en rente i omegnen 0,6 til 0,7 procent, men når F-kort skal have ny rente 1. januar, vurderer realkreditinstitutter, at renten vil mangedobles og ende i omegnen af 2,35 til 3 procent.
Med andre ord: De 17.000 boligejere, som har konverteret i håbet om at tjene en god skilling, kan se frem til en gedigen rentestigning og betale væsentligt mere i rente, end de gjorde inden deres konvertering.
Og selvom 17.000 er relativt få boligejere, så vækker udviklingen undren hos Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.
»Har man siddet med et fastforrentet lån på 0,5 eller 1 procent i rente, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at man har konverteret til et mere risikofyldt lån. Det virker uklogt i nuværende situation, og jeg synes, det er mærkelig rådgivning af bankerne,« siger Curt Liliegreen.
Læs også: 250.000 danskere står foran rentechok til nytår
De pågældende boligejere er gået fra et fastforrentet lån, hvor renten ligger fuldstændigt fast – som hovedregel i 30 år. Modsat må man forberede sig udsving i F-kort-lånet, fordi renten fastsættes hvert halve år ud fra markedsrenten plus et tillæg.
Bankerne skal, bemærker Curt Liliegreen, kreditvurdere deres kunder individuelt i forbindelse med en konvertering, og man må forudsætte, at bankerne gør det. Men alligevel synes han, det er bemærkelsesværdigt, at så mange danskere har konverteret til risikofyldte F-kort lån.
»Jeg vil ikke male fanden på væggen, men det undrer det mig, at boligejerne har gjort det her, og jeg synes, at banken skulle måske have talt det mere igennem med kunden,« siger Curt Liliegreen.
Han understreger, at han ikke kender de 17.000 boligejeres enkelte forhold, og at det sagtens kan være, at de er velpolstrede, og det derfor er ligegyldigt, hvad de foretager sig på realkreditmarkedet.
Med et økonomisk uvejr over os og uvished forude, så hæfter Curt Liliegreen sig overordnet ved, at »tiden ikke er inde til at påtage sig mere risiko«. Men alligevel er danske husholdninger blevet mere risikovillige.
»Det tyder på, at husholdningerne påtager sig større risiko for tiden. Det kan være noget naivt, men vi kan se, at folk flytter sig på rentekurven, og de søger afdragsfrie lån, som ellers har haft en noget vigende aktivitet,« siger Curt Liliegreen.
Finans Danmark er finanssektorens interesseorganisation. Her peger Peter Jayaswal, direktør for organisationens Realkredit og Ejendomsfinansiering, på, at der er stramme regler for, hvornår boligejere kan få variable lån.
Og han understreger samtidig, at sektorens rådgivere »selvfølgelig« overholder de regler, de er underlagt.
»Den variable rente kan stige og måske endda blive højere end renten på et fastforrentet lån. Derfor kræver det også en robust økonomi med luft i budgettet, for at man kan blive godkendt til et lån med variabel rente,« siger han i en skriftlig kommentar til Euroinvestor og fortsætter:
»Reglerne siger nemlig, at det kun er de kunder, der kan godkendes til lån med fast rente, der kan få lov til at lægge om til et variabelt forrentet lån. Desuden er rådgivning underlagt stramme regler – til gavn for og beskyttelse af boligejerne – og dem lever vores rådgivere selvfølgelig op til«.
Læs også: Han forudså finanskrisen – nu mener han, at Meta har et problem
Læs også: Boligfinte er populær blandt danskerne
