Når flere generationer skal bo i samme hus, skal forventninger til børnepasning, pligter og fællesspisning afstemmes først.

København. En kernefamilie består ikke længere nødvendigvis kun af far, mor og børn.

Flere vælger at flytte sammen i flere generationer og udvide kernefamilien til far, mor, børn og bedsteforældre.

Faktisk er antallet af par, der bor sammen med den enes forældre, steget med 27 procent de seneste ti år, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.

Ofte skyldes det ønsket om et stærkere familiebånd, hjælp til det praktiske i hverdagen og et godt forhold mellem børn og bedsteforældre.

Men inden man pakker flyttekasserne og sætter tre generationers navne på postkassen, er det vigtigt at tage en snak om forventningerne til projektet, siger socialrådgiver hos Ældresagen Kurt Petersen.

- Umiddelbart kan et familiekollektiv lyde som en win-win, men man skal gøre op med sig selv, om det altid vil være det, siger han.

Derfor foreslår Kurt Petersen, at man ganske enkelt sætter sig sammen og laver en liste over alle de ting, man kan forestille sig at blive uvenner om.

For eksempel spørgsmålet om børnepasning.

For selv om mange bedsteforældre elsker at passe deres børnebørn, så har mange ældre også et aktivt liv med fritidsinteresser, som de prioriterer højt.

- Derfor er det vigtigt at forventningsstemme. Ellers kan bedsteforældre opleve et indirekte pres for altid at stå til rådighed som barnepige, siger Kurt Petersen.

Forældre og bedsteforældre kan også have forskellige tilgange til børneopdragelse og for eksempel se forskelligt på, hvor meget børn må spille iPad, eller hvad de må få at spise.

- Så tag en ærlig snak om, hvad bedsteforældre må blande sig i, og hvad de ikke må blande sig i, siger Kurt Petersen.

Han anbefaler også at tale om, hvor meget fællesskab man egentlig ønsker. Vil man spise aftensmad sammen hver dag? Skal have, terrasse og kælder være fælles, eller skal den yngre og den ældre generation have hver sit område til rådighed?

Faktisk kan det være en god idé at lave deciderede husregler, så man er enige om, hvor ofte der skal gøres rent, hvordan boligen skal vedligeholdes, og hvem der er ansvarlig for hvilke pligter, siger formand for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Petersen.

- Og hvad sker der, hvis de voksne børn bliver skilt, og den ene får en ny kæreste? Må han eller hun så flytte ind i kollektivet, siger han.

I det hele taget er det vigtigt at tale om, hvad der sker, hvis den ene part bliver skilt, dør eller ønsker at flytte ud. Og afklare hvad det betyder for begge parters økonomi.

Endelig er det vigtigt, at forældre er opmærksomme på at ligestille alle deres børn i forhold til arv, gaver og tid, hvis de kun flytter sammen med ét af deres voksne børn, siger boligadvokat Niels Erlandsen.

- Ellers risikerer man, at de andre søskende føler, at den bror eller søster bliver tilgodeset, siger han.

Fakta: Hav rene linjer om ejerforholdet

- Hvis flere generationer køber en bolig sammen, er det vigtigt at have en samejeoverenskomst for at forebygge konflikter.

- I en samejeoverenskomst kan man eksempelvis aftale, hvordan boligen skal bruges og vedligeholdes, og hvordan de løbende udgifter skal fordeles.

- Man kan også aftale, hvad der skal ske, hvis en af parterne ikke længere ønsker at eje ejendommen i fællesskab.

Kilde: Hviid Boligadvokater.

/ritzau fokus/