Det danske rejsebureau Jacobsen Rejser er meget tæt på at gå konkurs.

Efter otte år på markedet for ferierejser, krydstogter og forretningsrejser er kassen tom.

Det skriver Standby.dk og Finans.dk.

»Vi forventer konkursbegæring fra Lønmodtagernes Garantifond, da vi ikke har penge til lønninger,« udtaler direktør og medejer Henrik Jacobsen til Standby.dk.

Jacobsen Rejser har eksisteret i otte år og har flere gange fået tilført kapital.

Det har hovedsæde på Bornholm. Selvom konkursen ikke er officiel endnu, er Jacobsen Rejsers hjemmeside allerede deaktiveret.

I regnskabsåret for 2018 havde Jacobsen Rejser et underskud på 787.000 kroner, fremgår det af virk.dk.

Herefter blev der tilført lånekapital, skriver Finans, men det har i sidste ende ikke været nok til at holde selskabet kørende.