Det er ikke sjovt at være europæisk forbruger i øjeblikket. Priserne hamrer op i uhørt tempo på alt fra benzin til mælk og brød.

Inflationen satte endnu en rekord i maj og steg til 8,1 procent mod 7,4 procent i april i eurolandene, viser tal, som det europæiske statistikkontor Eurostat offentliggjorde tirsdag.

Så slemt kommer det heldigvis ikke til at gå i Danmark, når Danmarks Statistik i nærmeste fremtid offentliggør inflationstallet for maj i Danmark.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann.

Inflation ramte i marts i år 5,4 procent i Danmark. I april steg den yderligere til 6,7 procent, men herfra vil inflationen sandsynligvis falde, vurderer Bjørn Tangaa Sillemann.

»Vores forventning er, at inflationen i Danmark har toppet,« siger han.

Inflationen bliver målt op mod samme måned sidste år, og det betyder, at effekten af tidligere prisstigninger – isoleret set – lige så stille får inflationen til at flade mere ud.

»Vi forventer, at inflationen vil falde lidt i maj, men fortsat være høj de kommende måneder; formentlig omkring de seks procent indtil efteråret. Derfra vil effekten af de stigende energipriser begynde at sive ud (og inflationen vil falde, fordi priserne på energi også var høje i efteråret 2021, red.),« siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Det er blevet markant dyrere at fylde indkøbskurven.
Det er blevet markant dyrere at fylde indkøbskurven. Foto: Signe Goldmann
Vis mere

Han tilføjer, at det forventede fald i inflationen i maj er afledt af, at el- og gaspriserne er faldet lidt efter at have været ekstraordinært høje.

Det kan dog ikke helt udelukkes, at inflationen alligevel ender med at stige i maj, hvis fødevarepriserne tilsvarende er steget meget, siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Han understreger, at bare fordi inflationen begynder at falde, betyder det ikke, at priserne nødvendigvis falder tilbage.

Danske Bank forventer dog, at de historisk høje olie- og benzinpriser vil falde i de kommende måneder, selvom EU netop har vedtaget et importforbud mod stort set al olie fra Rusland.

I sig selv vil importforbuddet få prisen på olie og benzin til at stige, men andre faktorer mere end opvejer ifølge Bjørn Tangaa Sillemann dette.

En faldende vækst i verdensøkonomien og øget olieproduktion vil nemlig samlet set sende prisen på olie og benzin ned i løbet af efteråret. Også elpriserne vil falde, lyder det fra Bjørn Tangaa Sillemann.

I eurolandene er der imidlertid så stort et prispres, at Den Europæiske Centralbank, ECB, forventes at hæve renten med samlet et procentpoint med fire renteforhøjelser på hver 0,25 procentpoint fra juli i år og et år frem.

Risikoen for, at ECB må hæve renten endnu mere for at tæmme inflationen er endog steget på det seneste, pointerer Bjørn Tangaa Sillemann.

Boligpriserne taget et lille dyk næset år, men så stiger de igen, vurderer de økonomiske vismænd.
Boligpriserne taget et lille dyk næset år, men så stiger de igen, vurderer de økonomiske vismænd. Foto: Tobias Kobborg
Vis mere

Det kan ikke undgå at få betydning for danske boligejere. Især dem med flekslån.

Renterne på de korte flekslån med variabel rente følger nemlig i runde tal ECBs rentebevægelser, og det vil sende renterne på disse lån op fra i dag nul procent til cirka en procent om et år, vurderer Bjørn Tangaa Sillemann.

Omvendt vil renterne på de lange fastforrentede realkreditlån, der i dag har en toneangivende rente på tre procent, ifølge Bjørn Tangaa Sillemann ikke stige meget, da investorerne allerede har indregnet den forventede rentestigning i renten på disse lån.

De stigende renter vil sætte sig i boligpriserne. De økonomiske vismænd udsendte tirsdag en ny prognose for boligmarkedet.

Her lyder vurderingen, at boligejerne vil komme pænt ud af 2022 med prisstigninger på 4,5 procent i år, men næste år vil priserne falde med 0,8 procent.

Der er dog tale om et enkelt år med prisfald. De økonomiske vismænd forventer nemlig en gennemsnitlig årlig prisstigning på tre procent i perioden 2023-2030.

Det betyder, at boligejerne vil få polstret deres friværdier ganske betragteligt i de kommende år.

Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, der ifølge boligmarkedsstatistikken fra Finans Danmark kostede 2.282.000 kroner i 2021, vil i 2030 være steget til 3.021.000 kroner, hvis vismændenes prognose holder stik, viser beregninger fra Nordea.

»Boligejerne kan være godt tilfredse, hvis prognosen viser sig at holde stik,« siger chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.