Når du ved lægen får ny medicin, læser du formentlig indlægssedlen, inden du trykker den første pille ud af blisterpakningen. Så du er forberedt på, hvilke bivirkninger du skal tage dig i agt for. 

Men tænker du på bivirkninger, inden du bestiller tid til en samtale hos en psykolog eller psykoterapeut? Det burde du gøre. Når du går i terapi er bivirkninger forventelige, men det tales der alt for lidt om, mener Kamilla Lange.

Hun er selv psykolog og har i 17 år haft egen psykologpraksis. Desuden superviserer hun andre psykologer og underviser studerende i anvendt psykoterapi. Med andre ord – er der grund til at lytte, når hun siger, vi er for ukritisk går i terapi.

»Studier peger på, at op mod 20 procent oplever bivirkninger ved terapi. Alligevel sætter vi sjældent spørgsmålstegn ved, om det gavner at gå til psykolog,« skrev hun for nylig i et debatindlæg i Politiken.

Psykolog Kamilla Lange med opråb om psykologer: Vær opmærksom på bivirkninger af samtaleterapi.
Psykolog Kamilla Lange med opråb om psykologer: Vær opmærksom på bivirkninger af samtaleterapi. Foto: Privatfoto
Vis mere

Overfor B.T. uddyber hun:

»Ligesom med al anden behandling skal man, når man går i terapi, være opmærksom på både fordele og ulemper. Men dét tror jeg ikke, de fleste klienter er forberedt på.«

Ole Jakob Storebø er professor i psykologi på Syddansk Universitet og forsker i evidensbaseret psykoterapi i psykiatrien i Region Sjælland. I et nyt studie har han undersøgt borderline-patienters effekt af terapi.

»Det viste sig, at ud af de 75 kliniske forsøg, vi sammenlignede, havde kun fem af dem undersøgt bivirkninger. Det siger mig, at emnet er helt underbelyst. Man bør have fokus på bivirkninger,« fastslår han.

Faktisk mener han, at vi ved alt for lidt om effekten af psykoterapi. 

»Lige nu giver vi terapi til mange uden at undersøge, hvem der har gavn af terapi og hvilken form for terapi, der egner sig til den enkelte. Vidste vi mere om de faktorer, ville vi både få en bedre effekt og formentlig færre bivirkninger af psykoterapi,« siger Ole Jakob Storebø.

Antallet af danskere, der går til psykolog, er stigende. Det mere end antyder et nyt studie fra Københavns Universitet, der i juli blev publiceret i tidsskriftet Jama Psychiatry. Studiet viser at fire ud af fem danskere på et tidspunkt i livet rammes af psykisk sygdom, der kræver behandling.

Da Kamilla Lange for nylig gik på Sundhed.dk for at læse om depression, kunne hun læse, at 'terapi ikke synes at have nogen bivirkninger'. Det undrede hende:

»Resultaterne har været kendt i mange år, bliver der sjældent talt højt om det.«

Nogle undersøgelser har vist, at mellem fem til tyve procent af alle, der går i terapi, vil opleve bivirkninger, mens andre studier taler om helt op til 35 procent. 

»Tallene er helt sikkert store nok til, at hvis det var medicin, vi talte om, så skulle bivirkningerne nævnes, før medicinen blev udskrevet.«

Hendes mission er ikke, at vi skal lade være med at gå til psykolog. Hun mener heller ikke at for mange går i terapi:

»Det er fint, at man i dag bruger psykologerne til meget mere end for 40 år siden.« 

Men det er nødvendigt at tale om bivirkningerne, for de gør mindre skade, hvis man er forberedt på dem.

»Når jeg for eksempel ved, at allergipiller kan gøre mig sløv, så bliver jeg ikke forskrækket, hvis jeg pludselig falder i søvn. Ligesom jeg ikke tager dem, lige inden jeg sætter mig ind i bilen,« siger hun.

For omkring fem år siden selv begyndte at tale mere med sine klienter om fordele og ulemper af terapi. Særligt fire forhold, synes Kamilla Lange, man skal være opmærksom på:

  1. De symptomer, man har søgt hjælp til at løse, bliver værre.
  2. Ens arbejdsevne forringes.
  3. Syn på slægtninge eller relationer ændres.
  4. Tiltro til egne evner forringes.

»Jeg er især bekymret over, at nogle kan miste tiltroen til, at de kan mestre deres eget liv. Det at gå til psykolog skal være en del af en mestring, hvor man får følelsen af, at kunne skaffe sig selv støtte.«

Følelsen af at ens arbejdsevne forringes kan være en bivirkning af psykoterapi.
Følelsen af at ens arbejdsevne forringes kan være en bivirkning af psykoterapi. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Sidder man efter en samtale med følelsen af ikke 'selv at kunne finde ud af det', hvorimod man tror, at psykologen har sandheden, er man måske blevet for afhængig af sin terapeut:

»Jeg har superviseret psykologer, hvor klienter selv efter 14 måneders terapi ikke tror, de kan klare sig uden en ugentlig samtale.«

Det bekymrer hende, når psykologsamtaler forværrer eller forstørrer det problem, klienten henvendte sig for at få løst. Det kan for eksempel ske for klienter, der oplever angst eller ensomhed:

»Hvis man snakker og snakker og snakker om angst, uden at klienten oplever at lære at mestre den, kan man blive mere angst. Og bruger man meget tid på at tale om, hvor ensom og indelukket man er, kan det føre til følelsen af endnu mere håbløshed.«

Et andet problem hun ser, er at klienter bryder med nære familiemedlemmer, hvis psykologen peger på problemer i relationen.

»Føler man, at man skal lægge afstand til mennesker, man ellers har et nært forhold til, kan ens liv faktisk bliver fattigere,« siger hun og advarer:

»Mange tror, at psykologen kan fortælle, hvad der er godt eller skidt, men psykologi er ikke en eksakt videnskab – vi kan ikke tage en test og sige, om det er virus eller bakterier. Psykologen sidder med en teori – ikke med sandheden. Det tror jeg nogle slår sig på,« siger hun og opfordrer til, at man går til terapi, som kritisk forbruger.

Ligesom du tjekker tilbudspriser, inden du går på indkøb og spørger anmelderne til råds, inden du går på restaurant eller i biografen, skal du være kritisk, når du vælger en psykolog.

»Et psykologforløb skal tjene klienten. Sker der efter samtalerne forandringer i dit liv, som føles positive og meningsfulde, så bliv. Men har du pludselig længere tid, hvor der ikke sker noget. Så stop eller find en anden psykolog. Der er ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at skifte terapeut.«