Kosttilskuddet Vitamin B6 Pyridoxine 100 mg bliver kaldt tilbage.

Det oplyser virksomheden bag produktet, Lime Pharma ApS, i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi pillerne indeholder for store mængder B6-vitamin i forhold til anbefalet daglig tilførsel og derfor ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed.

Tabletterne er produceret af Natures Aid Ltd., og det er produkter med alle produktionsdatoer, der kaldes tilbage.

Det er dette kosttilskud, som nu bliver tilbagekaldt af producenten.
Det er dette kosttilskud, som nu bliver tilbagekaldt af producenten. PR-foto

Pakkerne har EAN-stregkode nr.: 5023652141001

Tilskuddet er solgt hos Naturoghelse.dk, Jala-helsekost.dk og helsebixen.dk.

Hvis du bruger tilskuddet, kan det potentielt være sundhedsskadeligt.

Hvis du har købt kosttilskuddet, skal du enten smide det ud eller returnere det til forhandleren.