I flere Fitness World-centre står priserne til et fald.

Det fremgår af den populære kædes ejerselskabs seneste halvårsrapport.

Kæden, som i Danmark har 169 fitness-centre med 369.000 medlemmer, har til hensigt at yde en kapitalindsprøjtning på mere end 482 millioner kroner over de næste to-tre år.

Pengene skal bruges til at forbedre produktet og kundeoplevelsen.

Med pengene følger også en ændret strategi, hvor kæden nu vil have stedsspecifikke priser, hvor Fitness Worlds produkter kan variere i pris fra sted til sted og over tid.

Det gælder både selve abonnementerne, men også andre produkter, som man kan købe i centret.

Det betyder, at der i flere centre kan komme prisfald, mens der modsat også kan komme prisstigninger i andre centre.

Til eksempel skriver de, at prisen i Ørestaden vil koste 299 kroner om måneden, mens det i Helsingør vil koste bare 159 kroner.

De lavere priser skal være med til at få kunder til de centre, som står uden så mange medlemmer, mens højere priser skal være med til at tage trykket i overfyldte centre.

Desuden vil Fitness World-kæden, som har været ejet af britiske PureGym siden 2019, fokusere på at forbedre faciliteterne i de større byer, hvor Aarhus hidtil har fungeret som forsøgskanin.

Desuden vil de også åbner nye centre, et sted som ifølge dem selv eksempelvis kunne være Albertslund.

Sidste år lukkede kæden flere centre rundt om i landet, og sidste år led PureGym-koncernen et tab på over 800 millioner kroner.

Fitness World åbnede sit første center i 2005.