Man tror, det er løgn, når man kigger ind i køledisken med mælk og smør. Men den er god nok.
200 gram økologisk smør. Pris: 32,95 kroner. En liter økologisk letmælk: 15,50 kroner og en liter økologisk skummetmælk til 14,50 kroner.
Priserne på mejeriprodukter er på vej op gennem supermarkedernes lofter.
For bare en uge siden kostede den økologiske skummetmælk 12,50 kroner i SuperBrugsen. Prisen er altså i et hug sat op med hele 16 procent, mens prisen på det økologiske smør er steget 14 procent siden sidste uge.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, der blandt andet driver SuperBrugsen, kalder det nødvendigt at sætte priserne op.
»Vores indkøbspriser er steget hos leverandørerne. I det her tilfælde fra mejerierne,« siger han.
Danskerne har allerede reageret på de eksorbitante prishop. Hver sjette dansker har som følge af prisstigningerne skåret ned på økologiske fødevarer, viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for B.T.
Hos Coop er andelen af økologiske varer ikke dalet, men den tidligere stigning er stagneret, og forbrugerne vælger nu billigere økologiske varianter end tidligere, siger Jens Juul Nielsen.
Også Louise Køster, der er forperson i Økologisk Landsforening, peger på, at økoforbrugerne allerede har og vil flytte en større del af deres indkøb fra dyre økovarer til billigere økovarianter.
»Man kan for eksempel få økologiske havregryn i flere priskategorier. Men vi er fulde af fortrøstning. Tidligere kriser har vist, at økologien er ret robust,« siger hun.
Hver anden danske forbruger mener ifølge YouGov-undersøgelsen, at supermarkederne under dække af den stigende inflation har skruet priserne højere op end supermarkedernes stigende omkostninger til blandt andet leverandører og energi.
Det rammer supermarkedernes troværdighed og deres forhold til kunderne hårdt, siger detailhandelsekspert Bruno Christensen.
»Normalt er der et godt tillidsforhold mellem forbrugerne og butikkerne, så det er skidt for supermarkederne, at så stor en andel af forbrugerne ikke har tillid til prissætningen,« siger han og og tilføjer:
»Der er tale om et tillidsbrud, som supermarkedskæderne skal tage alvorligt og gøre noget ved.«
Bruno Christensen pointerer, at priskonkurrencen supermarkedskæderne imellem er så benhård, at ingen af dem tør skrue priserne op for at score en ekstra gevinst, for så smutter kunderne bare over til konkurrenterne.
»De bedste i dansk dagligvarehandel tjener kun omkring 2,5-3 procent af deres omsætning på bundlinjen. De prisstigninger, vi ser, er reelle og udtryk for supermarkedernes stigende omkostninger. Så det her er en udfordring, de må klare kommunikativt. Supermarkederne er nødt til at give kunderne bedre information om, hvorfor priserne udvikler sig, som de gør.«
Jens Juul Nielsen 'garanterer', at Coop ikke har hævet priserne ud over de stigende omkostninger.
»Tilfældet er det modsatte. Det her er meget kostbart for os, og vores indtjening er under ekstremt pres,« siger han og fortsætter:
»Vi får ikke dækket alle prisforhøjelserne hos vores leverandører og vores egne stigende omkostninger. Derfor er vi nødt til at skære i vores omkostninger, og vi ser ind i en mindre indtjening.«
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra mejeriet Thise, der blandt andet leverer mælk og smør til SuperBrugsen.
