Hvis du ikke har lyst til at tage en bid af en muggen nugget, så skal du måske lige læse med her.

Veganske nuggets fra Rømer Vegan kan nemlig have mug på sig.

De er solgt i Irma-butikker landet over.

Det melder Fødevarestyrelsen og skriver på sin hjemmeside:

»Mugdannelsen gør, at produkterne er vurderet uegnede som fødevarer.«

Styrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.