Hjemme hos 46-årige Birgitte Nyholm i Solrød bruger de 8.000 kroner om måneden på mad. Det er mere end dobbelt så meget som gennemsnittet.
Det er der flere grunde til, men den største er, at familien, som tæller to voksne og to teenagedrenge, spiser økologisk. Et livsstilsvalg, som kan være rigtig dyrt at træffe – selvom det faktisk er blevet billigere de seneste år.
Det viser en analyse, B.T. har udarbejdet.
Birgitte betaler dog med oprejst pande.
»Vi startede med økologi for seks-syv år siden, fordi vi ikke ville fyldes med alt det skidt og lort i form af pesticider,« fortæller Birgitte Nyholm:
»Og så kan vi godt lide tanken om dyrevelfærd. Det er et valg, vi har truffet, og så må man betale.«
B.T. har foretaget en stikprøve af priserne i Netto, SuperBrugsen og Nemlig.com. for at finde ud af, hvor meget det egentlig koster, hvis du beslutter dig for at hoppe med på den voksende økobølge.
I hver butik har vi købt to kurve med 23 helt almindelige dagligvarer som ost, hakkekød, mel, æg og gulerødder.
I den ene kurv har vi samlet butikkens billigste varianter af varerne i ikke-økologisk udgave.
I den anden kurv har vi samlet de samme 23 varer – denne gang er det dog de billigste økologiske udgaver.
Kurven med økologi koster mellem 43 og 47 procent mere end kurven med ikke-økologiske varer.
Det er faktisk en mindre forskel sammenlignet med 2016.
Ikke desto mindre betyder det, at hvis en gennemsnitlig dansk husstand skifter fra at spise supermarkedernes billigste konventionelle varer til de billigste økologiske varianter, så skal der for alvor betales ved kasse et.
Faktisk kan merprisen snildt løbe op i mere end 10.000 kroner ekstra om året.
Selvom Birgitte Nyholm gerne betaler for at leve økologisk, oplever hun dog også, at priserne til tider går over gevind.
»Der er nogle steder, hvor det er lidt for meget,« siger Birgitte Nyholm:
»Jeg kan godt blive forarget, når jeg ser, at prisen på sådan noget som økologisk hakket oksekød kan svinge med 10 kroner fra butik til butik. Der føler jeg, at man skruer lidt for meget på priserne.«
Det store prishop op til økologi er først og fremmest drevet af, at det er dyrere at producere økologiske varer.
Den dyrere produktion udgør omkring 30 procent af merprisen, vurderer Thomas Roland, CSR-chef i Coop.
Herudover kommer, at økologiske varer ofte har en højere fødevareteknisk kvalitet end de billigste varianter.
Det lægger lidt oven i prisen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man dog også, at andre elementer spiller ind.
»Der er en naturlig merpris, men staten tjener mere på økologi end konventionelle varer, fordi momsen er procentuel. Butikkerne tjener også mere på økologi, fordi det er varer, der henvender sig til et mere købedygtigt og idealistisk publikum,« siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:
»Det er kunder, som virkelig vil det, og som for eksempel hellere vil købe mindre kød for at få råd til økologi. Og dem kan man godt få til at betale lidt højere priser.«
B.T.s analyse afslører dog også, at det faktisk har været endnu dyrere at leve økologisk, end det er i dag.
I 2016 foretog Søndagsavisen en lignende analyse med samme varer.
Her var den økologiske kurv i Nemlig, SuperBrugsen og Netto henholdsvis 75, 54 og 67 procent dyrere end den konventionelle.
De tal er i 2020 faldet, så den økologiske kurv i Nemlig, SuperBrugsen og Netto er henholdsvis 47, 43 og 45 procent dyrere.
Forskellen mellem konventionelle og økologiske varer er altså blevet markant mindre over de fire seneste år.
Det er der en meget god forklaring på, siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.
»Hvis du ser på den periode på fire år, så er salget af økologi i vores butikker steget med 50 procent,« siger Thomas Roland:
»Den stigende efterspørgsel betyder også, at der produceres flere økologiske varer, og så falder prisen også på grund af stordrift.«
»Så vi kommer til at se, at forskellen bliver mindre og mindre, i takt med at flere køber økologi. Den her udvikling vil fortsætte.«
