Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

El- og varmeregningen er eksploderet. Priserne på benzinstanderen mødes med vantro blikke, og supermarkederne har givet priserne på mælk og andre dagligvarer endnu et nøk op

Danskerne oplever i disse dage og uger de største prisstigninger siden slutningen af fattigfirserne.

Det gør ondt i lommeforet, når regeringerne skal betales, og indkøbskurven skal fyldes.

Men det er ikke kun blevet dyrere at bruge penge. Det er også blevet meget dyrere at lade være med at bruge dem.

»Det er superærgerligt, men det er sådan, det er,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Inflationen æder nemlig lige nu danskernes rekordstore opsparinger op. Bid for bid. Luns for luns.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskerne samlet har hele 1.042 milliarder kroner stående på deres bankkonti.

Med en inflation på hele 4,8 procent i februar sammenlignet med samme måned sidste år betyder det, at danskerne det seneste år har vinket farvel til svimlende 50 milliarder kroner i købekraft. 50.000.000.000 kroner!

Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Hvis man har en opsparing på 200.000 kroner i banken, er pengene blevet 9.600 kroner mindre værd det seneste år.

De har altså nu kun en værdi på 190.400 kroner, når man sammenligner købekraften.

Samtidig har man som almindelig bankkunde betalt 0,6 procent i negativ rente af opsparing over 100.000 kroner. Det betyder, at man har betalt 600 kroner i negativ rente, som skal lægges oven i værditabet. De 200.000 kroner er altså skrumpet til 199.400 kroner på kontoen, og i købekraft er opsparingen nu under 190.000 kroner værd.

Hvis man skal købe bolig inden for den næste halve til hele år eller bruge opsparingen til noget andet inden for kort tid, er der ikke rigtig noget at gøre ved det.

Der må man bare bide i det sure æble og leve med, at opsparingen bliver udhulet, frem til underskriften er sat på skødet, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

»Der er desværre ikke nogen god løsning. Man bør have en længere tidshorisont på to-tre år, hvis pengene skal investeres, for det er forbundet med en risiko at investere,« siger hun og fortsætter:

»Man skal tage stilling til sin opsparing. Skal den bruges? Eller vil man investere den i aktier eller sætte den ind på en pensionsopsparing? Det vigtigste er, at man ikke bare lader stå til.«

Midt i tristessen er det samfundsøkonomisk en god nyhed, at danskerne har særdeles velpolstrede opsparinger, pointerer privatøkonomen.

I sig selv betyder den stigende inflation, at danskernes købekraft og forbrugsmuligheder udhules. Vi kan simpelthen købe færre varer for vores løn, og det rammer i sidste ende de virksomheder, der producerer og sælger varerne.

Men danskernes opsparinger fungerer som en stødpude mod afmatningen i forbruget.

»Den høje inflation giver faktisk et incitament til at bruge af opsparingerne, inden de taber endnu mere værdi,« siger Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer:

»Nogle vil måske bruge dem på ferier – vi ser jo for eksempel stor efterspørgsel på rejser her op til påsken – mens andre mere af nød end af lyst må bruge af deres opsparing til at betale for helt nødvendige ting som mad, varme og benzin. Så på den måde rammer inflationen ikke den samlede forbrugerefterspørgsel så hårdt.«

Andre læser også