10 milliarder kroner.

Det er hvad, der i dag er blevet savet af Danske Banks markedsværdi.

Da børsen åbnede mandag morgen, lød Danske Banks markedsværdi på 134 millirder kroner. Her mandag eftermiddag er markedsværdien nede på knap 124 milliarder kroner, ifølge data fra Bloomberg.

Det sker efter Danske Bank-aktien er dykket med otte procent mandag.

Læs også: Danske pensionskasser har millioner i kollapset bank

Aktien i Danmarks største bank falder, efter weekenden har budt på stor nervøsitet blandt banker over hele verden.

Nervøsiteten blev sat i gang, efter den amerikanske bank Silicon Valley Bank fredag krakkede. Efterfølgende har den amerikanske bank Signature Bank også måttet kaste håndklædet i ringen.

Danske Bank er også i fokus mandag efter skriverier i Børsen om, at banken har et stor urealiseret kurstab på en obligationsbeholdning på mange milliarder kroner, og at banken dermed følger en regnskabsmæssig praksis, som også den nu krakkede Silicon Valley Bank i USA fulgte. Det kan du læse mere om her.

Også de to andre banker i C25-indekset, Jyske Bank og Nordea, er faldet mandag. De er dykket med henholdsvis 6,6 og 4 procent.

Læs også: Danske Bank: Derfor falder aktierne

Læs også: Annette Heick fulgte sin mavefornemmelse – traf klogt valg

Denne artikel er fra Euroinvestor.