Mandag morgen satte jeg mig igen til rette ved mit skrivebord på B.T. efter otte fremragende uger på barsel. Otte uger, hvor jeg – noget uvant – har måttet følge forbrugernes virkelighed fra sidelinjen.

Og sikke otte vilde forbruger-uger, det har været. Og skræmmende. Og et alvorligt forvarsel om, hvad der venter os. Et par nedslag:

Da jeg gik på barsel 1. april, var renten på et fastforrentet boliglån lige akkurat kommet op på tre procent – en helt vild stigning fra én procent året forinden.

Nu er renten 3,5 procent og nogle steder fire procent. Det er mange tusinde ekstra om året for en almindelig boligkøber eller -ejer, der lægger lån om.

Da jeg gik på barsel, lød de seneste inflationstal i Danmark på 5,3 procent. Helt vildt. Her ved min tilbagevenden til Pilestræde er inflationen på 6,7 procent. Og pilen peger op.

Det er altså gået stærkt. På de otte uger, jeg har været væk, har situationen i stigende grad fået et skær af alvor over sig.

Det på trods af, at andre tal og indikatorer peger den anden vej. Vi havde for eksempel en dag i maj, hvor jeg kunne læse mig til, at beskæftigelsestallene igen var historisk positive – aldrig har så mange danskere været i arbejde.

Men samme dag kom forbrugertillids-tallene fra Danmarks Statistik.

Altså: Danskerne syn på egen økonomi og tro på økonomien i Danmark om 12 måneder. De slog rekord i negativitet. Vi er voldsomt pessimistiske lige nu. Mere pessimistiske end under finanskrisen!

Og det undrede flere økonomer sig over på diverse sociale medier. Hvorfor dette paradoks? Rekordhøj beskæftigelse og samtidig rekordstor pessimisme?

Jeg skal fortælle jer hvorfor.

Ikke langt fra min bolig ligger en discountbutik, som har en fantastisk cheddarost. Jeg køber den næsten ugentligt. For tre måneder siden kostede den 15,95 kroner. For ni dage siden bemærkede jeg, at den var steget til 19,95 kroner, og jeg tænkte: 'Hold da op, en prisstigning'.

I den forgangne weekend købte jeg samme ost. Den er nu steget til 21,95 kroner.

Vi oplever alle det her for tiden. Priser stiger i absurd hast for øjnene af os, og det sker på stort set alle varer.

Til at starte med tænker man måske: 'Det var da godt nok groft'. Så griner man lidt af absurditeten i det. Og så bliver man bekymret. For hvad, hvis det bliver ved og ved? Rækker pengene så?

Jeg er ked af at sige det, men der er god grund til bekymring.

Da jeg gik på barsel 1. april, var mange af de økonomer, som længe havde insisteret på, at inflationen var midlertidig, begyndt at mumle om, at inflationen er en seriøs bekymring, og at vi risikerer recession.

Nu er jeg tilbage fra barsel. Og for et par dage siden hørte vi så Verdensbanken udtale, at en global recession nærmest ikke kan undgås.

Lad os nu se. Meget kan nå at ændre sig, og det er ikke sikkert, at det ender så galt.

Men lad os sige det ligeud: Et uvejr tager nu form. Det er ikke længere mumleri eller rygter. Vi kan se de sorte skyer ude i horisonten.

Det er hastigheden i de her ting, der især er bekymrende. Prisstigninger og rentestigninger med denne hast er ildevarslende for enhver almindelig forbruger.

Nu handler det om, at du klæder dig rigtigt på til det uvejr, der med stigende sandsynlighed er på vej.

Andre læser også