Lyt til artiklen

Mens inflationen brager op, og priserne stiger og stiger, er der et sted, hvor danskerne fortsat ikke sparer.

Sådan lyder det fra Rekom.

De ejer en masse barer og diskoteker rundt i Danmark, og her oplever de ikke sparetider.

»2022 er indtil videre blevet et virkeligt godt år for os, for der har været en masse opsparet energi.«

Det siger administrerende direktør Adam Falbert til Fødevarewatch.

Han forklarer, at de slet ikke har oplevet nogen ændring i gæsternes købsvaner, på tværs af aldersgrupper og segmenter. De bruger stadig penge.

»Det med at gå ud og få en oplevelse sammen med venner og veninder ligger højt i alle menneskers behovspyramide. Og det gælder, uanset om du er 18 eller 60,« siger Adam Falbert til Fødevarewatch.

Og efter coronapandemien har mange mennesker et opsparet behov for at svinge træbenet – uanset stigende priser.