Oliven og priserne på olivenolie er skudt i vejret i løbet af det seneste år.
Det er forbundet med en knusende tørke i Spanien, som er verdens største producent af madolie.
Og hvor sidste år var dårligt, ser det ikke ud til at blive bedre i år, for nu truer hedebølgen også årets afgrøde.
Det skriver The Guardian.
Ifølge estimater fra The International Olive Oil Council vil Spanien producere 850.000 tons olivenolie i år.
Det er markant mindre end de 1,3 millioner ton, de producerer i løbet af et normalt år, og det kan føre til en reel krise, selvom det er en stigning fra de 660.000 tons, der blev produceret sidste år.
Man frygter også, at dette års olivental kan blive endnu svagere, da en hedebølge i Spanien med temperaturer på op til 43 grader får træer til at miste umodne frugter.
»I Spanien ved vi allerede, at det bliver endnu et dårligt år, men ingen har et fuldstændigt overblik over, hvad der sker nu. Rekordtemperaturerne hjælper ikke på situationen,« siger Walter Zanre, leder af den britiske del af Filippo Berio, som er træets største olivenolieproducent.

»Jeg kan ikke forklare, hvor meget angst det her giver os. Sidste år havde vi noget af afgrøden fra det foregående år på lager, da vi gik ind i høsten, hvilket betød, at vi havde lidt at gå på. I år er tønderne tørre. Selv hvis Spanien producerer de anslåede 850.000 tons, bliver prissituationen værre.«
En forværring af prissituationen er dårlige nyheder, og vil drive priserne op fra et i forvejen rekordhøjt niveau.
De seneste tal viste, at den globale pris på olivenolie i april blev presset op til 6.296 dollar per ton, hvilket svarer til en stigning på 46 procent siden sidste år.
Ud over de ekstremer, der har påvirket afgrøderne, er priserne også blevet drevet af dyrere el og brændstof til transport.
Ukraine er en stor producent af glasflasker, som også er blevet dyrere, efter Rusland invaderede Ukraine.
»Sidste år var som en 'perfekt storm', hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt,« sagde Jonas Widlund, indkøbschef i fødevarevirksomheden Fontana, til Svenska Dagbladet.
