Skal du forbi OK og tanke eller have en hotdog på vejen?
Så skal du i hvert fald huske Dankortet eller kontanter.
OK-appen er nemlig plaget af IT-problemer, der gør, at kunder over hele landet oplever problemer med at bruge den til betaling.
Det skriver TV2 Østjylland.
Problemerne har stået på siden onsdag, og det er endnu ikke lykkedes at få det hele til at køre igen.
'I forbindelse med vores IT-reetableringsarbejde valgte vi i går (fredag, red.) eftermiddags at stoppe tankning/ betaling med app,' skriver Rasmus Boserup, kommunikationschef ved OK, i en sms.
Har du oplevet problemer med din OK-app? Kontakt: Kaek@bt.dk
OK forventer, at appen er i drift igen søndag.
Det er dog ikke kun OK-appen, der har drillet. Også telefonsystemer og hjemmeside har været nede siden onsdag.
Derfor har kunderne ikke kunne komme igennem for at få hjælp.
Rasmus Boserup understreger, at der bliver arbejdet på problemerne hele weekenden.
Han afviser, at udfordringerne skyldes et hacker- eller malware-angreb udefra.