En helt særlig Tuborg lanceres årligt på landets barer, værtshuse og cafeer.

Men den går ikke i år.

Coronakrisen har sat en stopper for bryggeriernes mulighed for at lancere øl på fyldte cafeer og beværtninger.

For at tilfredsstille de øltørstige bliver den Røde Tuborg i stedet sendt ud til landets supermarkeder, og det er ikke set siden 2002.

Den Røde Tuborg udgik nemlig af sortimentet tilbage i 2002, og har herefter kun kunne købes i enkelte butikker.

Men det var storbyernes restaurationer og barer ikke tilfredse med.

Derfor bestemte Tuborg sig for at lancere den årlige sællert op til Tuborgs fødselsdag d. 13. maj.

Og øllen er da også populær.

Årligt brygges den i ca. 300.000 liter.

Sådan kommer det nok ikke helt til at se ud i år.

Coronakrisen har sat sit præg på ølsalget.

Ifølge tal fra Bryggeriforeningen er ølforbruget faldet med over 40 procent, siden coronaudbruddet lukkede restaurationerne.