Efter en fredag, som endnu en gang bød på historisk høje inflationstal i Danmark, peger tre økonomer nu på risikoen for, at dansk økonomi har kurs mod en overophedning.
En giftig cocktail tager form.
»Hele den situation, vi ser i økonomien lige nu, er ildevarslende. Der er ret stor risiko for, at økonomien overopheder. Alle ingredienserne er til stede,« siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, og tilføjer:
»Den høje inflation, den fortsat stærke efterspørgsel og den meget lave arbejdsløshed kan føre til et opadgående pres på lønninger og priser, som bliver en spiral, der stikker helt af og ender i et brag. Spørgsmålet er, hvor dyb og lang en eventuel økonomisk krise bliver.«
Louise Aggerstrøm Hansen, cheføkonom i Danske Bank, ser også advarselslamperne blinke.
»Der er ingen tvivl om, at der er tegn på overophedning i Danmark. Vi har inflationstal med et stærkt internt pres fra dansk økonomi, og hvis du ser på beskæftigelsen i Danmark, skal vi tilbage til finanskrisen for at se noget lignende,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark, ser også faretruende tegn på, at dansk økonomi er på vej ind i en overophedning.
Det kan i givet fald ende med en nedsmeltning med stigende arbejdsløshed, voldsomt faldende boligpriser og faldende vækst.
»Vi er på kanten af en overophedning i Danmark. Kapacitetspresset på dansk økonomi er ganske stort,« siger han.
Mere end 40 procent af de danske virksomheder inden for industri, byggeri og service melder om akut mangel på arbejdskraft.
»Det er meget bredere funderet, end vi så i tiden op til finanskrisen. Beskæftigelsen slår nye rekorder, og arbejdsløsheden er historisk lav. Så vi står med et meget presset arbejdsmarked.«
Nedsmelter dansk økonomi, kan det ramme boligmarkedet særdeles hårdt:
»Hvis vi får en hård opbremsning i økonomien med fortsat høj inflation, stigende ledighed og fortsat høje renter, så har man et grumt scenario for boligmarkedet,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Kommer der en krise, står danskerne dog umiddelbart bedre rustet, end tilfældet var i 2008, forklarer Søren Kristensen fra Sydbank.
»Den helt store forskel i forhold til 2008 er, at vi i dag har en forbrugskvote under en. Det vil sige, at tjener vi 100 kroner, så bruger vi 95-96 kroner, og det har vi gjort i 10 år,« forklarer Søren Kristensen:
»Op til finanskrisen var vi altså oppe at bruge 105-106 kroner per 100 kroner, vi tjente. Dengang var det økonomiske opsving lånefinansieret. Vi er bedre rustet nu. En krise vil ramme relativt hårdt, bare ikke lige så hårdt som sidst.«
