Danskere skal have flere penge op af lommen for at bo i ejerbolig, og det kan i særdeleshed gå ud over en type boligejere.
Det påpeger Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, i kølvandet på nye beregninger. De viser, at den såkaldte boligbyrde er steget til et niveau, som sidst er set i slutningen af finanskrisen.
»Dem, jeg er mest bekymret for, er ejere af lejligheder med variabel rente. Det er fordi, lejlighedspriserne er skruet relativt mest op i forhold til lejlighedskøbernes indkomster,« forklarer Mikkel Høegh.
Læs også: Dorte bankede sit strømforbrug ned: 'Det var ikke det værd'
Boligbyrden viser, hvor mange procent af en gennemsnitlig indkomst efter skat, der skal bruges på boligudgifter. Har man et variabelt lån i en gennemsnitlig lejlighed, er boligbyrden oppe på 18 procent ifølge Jyske Banks beregninger.
For et år siden var den tilsvarende boligbyrde omkring syv procent.
Når boligøkonomen frygter mest for lejlighedsejere med variable lån, hænger det sammen med, at der »ikke sådan lige er udsigt til, at den variable rente begynder at knække«, som Mikkel Høegh formulerer det.
Se listen: Så stor en formue har andre på din alder
Det skal ses i lyset af, at renten på de fastforrentede lån er knækket og har oplevet en tilbagegang på det seneste. Den toneangivende rente har været oppe at ramme seks procent – for nu at danse nede på grænsen mellem fire og fem procent.
Omvendt står boligejere med variable lån over for et tungt gok med rentehammeren. En lang stribe variable lån har haft minusrenter eller renter i nærheden af nul, mens der på den anden side af nytår venter et historisk rentesmæk, når renterne flyver op på omkring tre procent.
De stigende renter presser boligbyrden »markant opad«, og spørger man Mikkel Høegh, så er de kraftigt stigende boligbyrder udtryk for, at boligmarkedet er presset.
Læs også: Sådan kan boligejere spare tusinde ved hemmelig manøvre
Ejer man en bolig i København, så er boligbyrden endda væsentligt højere end for landet som helhed, pointerer Nordea Kredit.
Vil man putte penge i mursten i hovedstaden, så må førstegangskøbere bruge næsten 64 procent af sin indkomst på at bo.
Det er kun en lille smule lavere end i slutningen af 00erne, hvor andelen var oppe på godt 70 procent, forklarer boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann:
Læs også: Der er penge at tjene på særlig pension – og snart bliver den endnu mere attraktiv
»I løbet af de 30 år, som vi har data for, er det altså kun en kort periode i slutningen af 00erne, at førstegangskøberne har været værre stillet end nu. Det skyldes de meget høje huspriser i Hovedstaden, der er steget kolossalt meget det seneste årti og herunder også under covid-19-pandemien, og at renten er steget væsentligt i 2022,« tilføjer hun.
Og selvom boligbyrderne generelt flirter med et niveau, der sidst er set omkring finanskrisen, så er der to faktorer, som lægger en dæmper på Mikkel Høeghs bekymringer.
For det første er folk ikke så belånte i dag, som de var op til finanskrisen, lyder det.
»Den anden ting er, at beskæftigelsen i dag er god i modsætning til dengang (omkring finanskrisen, red.), så selv hvis vi ser en kraftig stigning i ledigheden, vil vi stadig have et beskæftigelsesniveau, der vil svare til, hvad vi normalt betegner som okay,« forklarer Mikkel Høegh.
Denne artikel er fra Euroinvestor.
