Nykredit-koncernen har kurs mod det bedste årsresultat nogensinde.

Og det betyder, at selskabet nu præciserer forventningerne til 2023, så man nu forventer et overskud i størrelsesordenen 10,9 milliarder kroner.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hermed betyder det også, at Nykredit hæver nemlig rabatten på bidragsbetaling for 900.000 danske boligejere.

»Det står nu klart, at året bliver det bedste nogensinde. Det er meget tilfredsstillende. Vi har de seneste år oplevet fremgang og kundevækst i både Totalkredit og Nykredit Bank, og vi har generelt opnået styrkede markedsandele i alle dele af forretningen,« siger han i en kommentar til regnskabet.

Helt præcist øges rabatsatsen for de såkaldte kundekroner fra 0,15 procent til 0,20 procent.

Det betyder, at kunderne i stedet for 1500 kroner nu får en rabat på 2000 kroner årligt pr. lånt million.

Det endelige regnskab præsenteres 7. februar.