Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der var brede smil og tale om sammenhold, da EUs ledere mandag stillede sig frem og annoncerede EUs sjette sanktionspakke mod Rusland.

Denne gang er der enighed om at standse op mod 90 procent af importen af russisk olie til EU-lande inden udgangen af 2022. En beslutning, der vil ramme Rusland økonomisk, men som også vil øge det økonomiske pres på europæiske og danske forbrugere.

»Olien bliver dyrere, og vi kommer til at betale mere for benzin og diesel, end vi gør nu. Det kommer også til at bidrage til, at inflationen forbliver høj og måske stiger yderligere. Så meget af det, vi allerede har oplevet, bliver værre,« vurderer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank:

»Jeg tror ikke, at benzin og diesel stiger med fem kroner literen, for mange i Europa er allerede holdt op med at købe olie fra Rusland, så en del af effekten er indregnet. Men det håb om, at energipriserne vil falde og trække inflationen ned igen, bliver nok svækket på den korte bane.«

Med andre ord:

De sanktioner, der siden Ruslands invasion af Ukraine er blevet indført af EU, bidrager i stigende grad til det prispres, forbrugere i Europa oplever over en bred kam.

»Det er helt klart forbrugerne, der betaler for beslutninger, der bliver truffet i forhold til de her sanktionspakker. Så på den måde kan man godt sige, at forbrugerne i Europa og Danmark betaler for den her krigsførelse,« siger Søren Kristensen:

»Økonomisk krigsførelse er et våben, der skyder begge veje.«

Sprækkerne i sammenholdet omkring økonomiske sanktioner er da også begyndt at vise sig.

Tyskland har længe stået imod et totalt stop for import af russisk gas, da det vil gøre den økonomiske situation uholdbar for tyske forbrugere, ligesom den seneste sanktionspakke i EU har været svær at sætte sammen.

En række lande har kæmpet imod et totalt stop for import af russisk olie – blandt andre Ungarn, Tjekkiet og Slovenien – da det vil sende priserne på himmelflugt i deres lande.

Også i debatspalterne i europæiske aviser er spørgsmålet: 'Rammer de økonomiske sanktioner os selv for hårdt?' så småt begyndt at opstå.

Statsminister Mette Frederiksen deltog i topmødet, hvor en sjette sanktionspakke mod Rusland blev vedtaget.
Statsminister Mette Frederiksen deltog i topmødet, hvor en sjette sanktionspakke mod Rusland blev vedtaget. Foto: Geert Vanden Wijngaert
Vis mere

I den britiske avis Guardian skrev klummeskribenten Simon Jenkins eksempelvis mandag, at man bør ophæve alle sanktioner mod Rusland.

Han argumenterer med, at sanktionerne ikke har fået Rusland til at forlade Ukraine, og at det gør for ondt på Europa og resten af verden at opretholde dem.

En debat, der nok vil tage til, i takt med at prispresset vokser de kommende måneder.

»Der er ingen tvivl om, at det er en svær politisk afvejning. Lige nu er opbakningen til de her sanktioner relativt høj i vores del af EU. Men det gør ondt med de stigende priser, og det er iøjnefaldende med sanktionspakker, der også har konsekvenser for os selv,« siger Søren Kristensen:

»Det er nok også derfor, at vi ser, at man er forsigtig med ikke at lukke helt for russisk gas, ligesom vi ser politikere i eksempelvis Tyskland forsøge at modvirke nogle af de her ting ved at sænke afgifter.«

Andre læser også