Har du nogensinde kaldt dit barn kræsent? Så bør du læse videre.

For i virkeligheden er det ikke børnene, der er problemet. Det er derimod forældrene selv.

Det viser en ny undersøgelse fra Arla Fonden, som har spurgt 1.000 børn og unge om deres tanker, følelser og erfaringer med mad.

55 procent af børnene svarer i undersøgelsen 'ja' til, at de er blevet kaldt kræsne - men kun hver fjerde af de deltagende børn mener selv, de er kræsne.

Og ikke nok med det.

Undersøgelsen viser, at familiens yngste faktisk gerne vil prøve ny og anderledes mad. Men forældre modarbejder alt for ofte børnenes lyst til at kaste sig over ny og anderledes mad.

»Vi skal væk fra at bruge det ord. Kræsen,« siger Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner, til Arla Fonden.

»Det modarbejder, det som vi gerne vil – nemlig at få vores børn til at smage på maden, så de kan spise mere alsidigt,« fortsætter hun om det lille, men af danske forældre ofte benyttede ord.

Annemarie Olsen synes derfor, det er ærgerligt, at så mange børn er blevet kaldt kræsne, når de selv har en anden opfattelse.

For det bliver hurtigt selvforstærkende, påpeger hun.

»‍Du bliver sat i bås, og så kan du opføre dig som en kræsen person, og lade være med at smage på maden. Det kan være hårdt at blive sat i bås på den måde, og det er uhensigtsmæssigt pædagogisk. Man vil jo heller ikke sige til barnet, at det er dårligt til at løbe. Hvorfor kalder vi dem så kræsne? Vi skal af med det stempel i panden. Det er demotiverende. Så hellere vende den rundt og tale om madmod. Det er langt mere positivt,« siger Annemarie Olsen.

Faktisk viser undersøgelsen, at børn ikke har mindre - men mere - lyst til at smage noget nyt, end forældrene.

Derfor opfordrer Annemarie Olsen de danske forældre til at være gode forbilleder og rollemodeller.

»Smagspræferencer kan ændre sig, og som voksne må vi vise børnene, at selvom vi måske ikke kunne lide rosenkål, sidst vi prøvede dem, er vi alligevel nysgerrige og giver dem en ny chance næste gang, vi får dem serveret.«

»Har du levet et liv uden blåskimmelost, er det måske nu, du skal prøve den igen,« siger Annemarie Olsen.

Ifølge Arla selv er det første gang nogensinde, at så mange børn og unge svarer på spørgsmål om mad og madvaner her i Danmark.