Det ligner en blanding mellem en taco, en panini og en klassisk kebab, og i Frankrig har den populære form for fastfood nu fået så voldsomt vind i sejlene, at den har højere vækstrater end selveste burgergiganten McDonald’s.

De kalder det en fransk taco, selvom den tætpakkede kaloriebombe reelt set intet har med en taco at gøre.

Indholdet varierer fra sted til sted, skriver The Guardian.

Fælles er dog, at det, der holder den sammen, er en form for brød. Indeni er en blanding af pomfritter, forskellige former for kød – det kan være alt fra kebab og nuggets til pølser og okseklumper – og ostesovs.

Franske taco'er er vildt populære.
Franske taco'er er vildt populære.
Vis mere

Og så er der ellers serveret.

For det utrænede øje kan det se lidt skørt ud, men tag ikke fejl: Det er rasende populært.

I Frankrig sælges de populære franske taco’er oftest i kæden O’Tacos, der har fået stablet mere end 200 franchise-butikker på benene.

Forretningen kører så godt, at de vokser mere en McDonald’s i Frankrig.

Kæden har allerede udvidet til Belgien og Marocco.

Sidste år omsatte O’Tacos for 200 millioner euro ved at sælge store mængder tætpakkede pomfrit-, kød- og ostesauce-bomber.

Senest er en belgisk fond gået med ombord i projektet.

Nu er det så det meningen, at der skal sættes skub i en international ekspansion, som først og fremmest skal ske i Europa.

Konceptet startede for godt 15 år siden i byen Grenoble.

Her eksperimenterede to brødre og nogle venner med et koncept, hvor man kunne vælge mellem en masse forskellige slags kød kombineret med klassisk, fransk ostesauce.

Det hele blev klemt ind i en gang brød, der skulle være så stramt pakket, at det ikke faldt ud, mens du spiste af det.

I dag er konceptet enormt – især blandt 15-25 årige. O’Tacos er en af de største aktører på sociale meder i Frankrig og har fået mange kunder ind i de platforme frem for reklamer. Konceptet ventes udbredt markant de kommende år.