Der var lagt i kakkelovnen til historisk hårde forhandlinger om de nye overenskomster for cirka 600.000 ansatte i den private sektor.

Tårnhøj inflation og regeringens beslutning om at afskaffe store bededag truede med at sende Danmark ud i en storkonflikt, men tirsdag lykkedes det Dansk Industri og 3F at lande et forlig for 80.000 ansatte i byggeriet.

Aftalen var den sidste store overenskomst, der manglede at falde på plads, og med den i hus er risikoen for storkonflikt aftaget gevaldigt, lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

»Risikoen for en storkonflikt er ikke stor for øjeblikket,« siger han.

Ny overenskomstaftale faldet på palds for 80.000 ansatte i byggeriet.
Ny overenskomstaftale faldet på palds for 80.000 ansatte i byggeriet. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

I sidste ende er det imidlertid de 600.000 medlemmer af fagforbundene, der skal sige ja til de nye overenskomstaftaler, hvis en konflikt skal undgås. Det vil ske ved en urafstemning.

Lige nu mangler der stadig at falde en del mindre overenskomster, der dækker omkring ti procent af de 600.000 privatansatte, på plads.

Dem vil forligsmanden, ifølge Henning Jørgensen, samle op i et mæglingsforslag og sende dem til afstemning sammen med de store overenskomster i et stort bunkebryllup.

Forligsmanden har allerede udskudt konfliktvarslet med 14 dage.

Det kommer han ifølge Henning Jørgensen med stor sandsynlighed til at gøre en gang mere. Det betyder, at mæglingsforslaget formentlig kommer til afstemning omkring 1. april.

»Nogle grupper vil måske stemme nej, men de vil formentlig blive underkendt, fordi store grupper vil stemme ja. Nogle grupper får altså trukket en overenskomst ned over hovedet, som de selv har stemt nej til,« siger Henning Jørgensen.

Kort før 1. maj ventes resultatet af afstemningen at blive offentliggjort. Hvis det bliver et ja, træder de nye overenskomster i kraft med tilbagevirkende kraft fra 1. marts i år. Bliver det et nej, er der konflikt.

»Nogle vil stemme nej, fordi de ikke mener, at overenskomsten vil sikre reallønnen, og nogle vil stemme nej i protest mod afskaffelsen af store bededag. Men jeg tror ikke længere, at nejsiden vil få så meget vind i sejlene,« siger Henning Jørgensen.

Tirsdagens aftale mellem Dansk Industri og 3F Byggegruppen læner sig tæt op ad gennembrudsforliget mellem DI og CO-industri.

De 80.000 privatansatte i byggeriet kan se frem til 3,8 procent ekstra i lønningsposen over to år. Derudover stiger mindstelønnen med 4,50 kroner i år og med yderligere 4,50 kroner i 2024.

Desuden får udenlandsk arbejdskraft et særligt boligtillæg på op 25 kroner i timen i de første fire måneder, de arbejder i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ikke stiller en passende bolig til rådighed i løbet af de fire måneder, kan en udenlandsk medarbejder få tillægget i 12 måneder.

Tillægget er kommet med i overenskomsten for at imødegå social dumping på det danske arbejdsmarked.

Det er en sag, som 3F har kæmpet for i mange år, og derfor hælder Henning Jørgensen også til, at medlemmer af 3F Byggegruppen stemmer ja til overenskomsten og dermed vil være med til at sikre et samlet ja for de 600.000 privatansatte.

DI-vicedirektør Niels Grøn og formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling præsentere den nye overenskomstaftale mandag 7. marts.
DI-vicedirektør Niels Grøn og formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling præsentere den nye overenskomstaftale mandag 7. marts. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Formand for 3F Byggegruppen Claus von Elling sagde på tirsdagens pressemøde om forliget, at han er overbevist om, at det vil sikre hans medlemmer reallønnen i løbet af de næste to år:

»Vi har lavet et rigtig godt forlig.«