Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Tøj- og tekstilproduktionen er en af ​​verdens største industrier og står for enorme mængder CO₂-udledning.

Faktisk er tøj og tekstiler det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i Europa.

Derfor skærper Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket, nu kravene til tekstilindustrien, så der fremadrettet er mere at leve op til, hvis man vil have mærket på sine produkter.

Krav, der blandt andet indebærer forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler, skrappere krav til kemikalier og et øget fokus på kvalitet og levetid.

I Norden køber hver borger i gennemsnit 13-16 kilo nye tekstiler årligt. Et forbrug, der kun forventes at stige, og ifølge Europa-Kommissionen anslås det, at mindre end én procent af tekstilerne genanvendes.

»Det holder jo ikke i længden. Det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved det,« siger Claus Jørgensen, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Han er helt enig med Miljømærkning Danmark i, at der skal gøres mere på området. Men der er ikke noget 'quick fix', fastslår Heidi Belinda Bugge, der er senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark.

»Særligt ikke, når vi taler tekstil, hvor produktionskæderne er lange. Men selvom det er omfattende, så bliver vi nødt til at gøre noget,« siger hun og fortsætter:

»Lige nu er det sådan, at der i tøjproduktionen bruges 2.450 forskellige kemikalier. Af dem er 1.150 miljø- eller sundhedsskadelige. Det er tankevækkende – og noget, som jeg tror de færreste ved,« siger Heidi Belinda Bugge, der påpeger, at man ved at vælge Svanemærket kan være sikker på, at tøjet efterlever nogle af branchens skrappeste krav til kemikalier.

I Forbrugerrådet Tænk er de særligt begejstrede for forbuddet mod afbrænding af tøj.

»Det er noget, vi har haft fokus på længe. Meget nyt tøj når slet ikke at blive hængt på bøjle i butikken, før det bliver kørt til forbrænding,« siger Claus Jørgensen og udtrykker håb for, at flere i fremtiden tager Svanemærket til sig.

»I den ideelle verden behøvede vi slet ikke tale om det her. For så havde producenterne sørget for ikke at producere produkter, der var skadelige for hverken os eller miljøet.«

Derfor mener han også, at de store virksomheder har et kæmpe ansvar.

Men også forbrugerne kan være med til at rykke produktionen i en mere bæredygtig retning. Det kan de gøre ved aktivt at gå efter Svanemærket, siger han. Det er Heidi Belinda Bugge enig i.

»Forbrugerne kommer til at spille en stor rolle i det her. Man sender et signal og kan være med til ar gøre en forskel med de valg, man tager, og det skal man være opmærksom på.«