Der gik ikke længe, fra Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, til hele den vestlige verden begyndte at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland i stor stil.
Budskabet var, at den russiske krigsmaskine ville blive stoppet af økonomiske sanktioner. Men efter fire måneder ruller den russiske krigsmaskine fortsat. Og flere nøgletal fortæller en lidt uventet historie.
For selvom den almindelige russer oplever høj inflation, høje renter og vestlige butikskæder, der lukker på rad og række, er der mange andre indikatorer, der peger i retning af, at sanktioner ikke er ved at tvinge russerne i knæ.
På trods af sanktioner står Rusland eksempelvis til at få større indtægter end sidste år på gas, fordi gasprisen er steget så meget.
På oliedelen sælger russerne olie i massevis, ikke mindst fordi kineserne og inderne er begyndt at købe russisk olie i stor stil.
Den russiske møntfod er på sit stærkeste i syv år.
Og selvom Rusland sådan set er erklæret konkurs, fordi det ikke har afbetalt på udenlandsk gæld, er det kun en teknisk konkurs.
Rusland har nemlig pengene – de kan bare ikke få lov til at betale, fordi de er afskåret fra de systemer, de skal betale med.
Efter fire måneder er hverken russisk økonomi eller den russiske krigsmaskine faldet sammen.
Samtidig har forbrugerne i Vesten mærket en del til sanktionerne, som månederne er gået.
Priserne for benzin og diesel er steget med omkring fem kroner literen i Danmark siden krigens udbrud, ligesom fødevarepriserne har fået et seriøst hak op.
Spørgsmålet er: Hvem lider mest under sanktionerne? Vestlige forbrugere eller Rusland?
»Selvom det ikke ser sådan ud på overfladen, så går det faktisk okay med den økonomiske krig mod Rusland. Deres import er kollapset. De har svært ved at købe ting udefra – alt fra bilkomponenter til tandlægeudstyr. Russisk økonomi er hårdt ramt. De ser ind i en dyb økonomisk krise,« forklarer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank:
»Selvfølgelig ville det være bedre, hvis kineserne og inderne ikke købte så meget billig olie af russerne. Og det er klart: Hvis de to lande begynder at hjælpe Rusland med alle de komponenter, de ikke kan købe fra Vesten nu, så falder effekten af vores sanktioner. Men Rusland er ramt hårdt.«
Han bekræfter dog, at spådomme om, at Rusland ville blive besejret af økonomiske sanktioner, ikke har holdt stik indtil videre.
»Håbet var jo, at russerne ville sige: ‘Okay, de her sanktioner kommer til at kaste os ud i en dyb recession, så vi stopper nu’. Det var der også både politikere og økonomer, der stillede os i udsigt. Men det var ikke realistisk, kan vi se nu,« siger Søren Kristensen.
Det betyder, at den økonomiske krig – som altså også rammer danske forbrugere hårdt på pengepungen – bliver lang:
»Nu er vi der, hvor de her sanktioner langsomt skal bide sig ind i russisk økonomi og slide den ned. Ødelægge den. Så det venter vi på,« siger Søren Kristensen:
»Det afgørende bliver, om der er folkelig opbakning til at leve sådan her i lang tid. Med højere fødevarepriser, høje gaspriser og dyr benzin og diesel. For det bliver konsekvensen af at skulle slide russerne ned.«
Hvad er udsigterne for Rusland og for de danske forbrugere, hvis det her kører et år endnu?
»Russerne ser ind i en dyb økonomisk recession,« siger Søren Kristensen:
»Danskerne ser ind i, at det hele bliver sværere. Varer bliver dyre. Renterne stiger. Boligpriserne falder. Og der er ingen tvivl om, at der er en reel risiko for, at de her sanktioner bidrager til at føre Danmark ud i en recession.«
