Efter tre årtier på markedet kommer der nu endelig en alkoholfri variant af Tuborg Classic.

Den lanceres i forbindelse med øllens aktuelle 30 års jubilæum.

»Den alkoholfri variant er stadig brygget på en mørkere malt end en almindelig pilsner og har derfor en lidt sødere og fyldigere smag,« fortæller Nanna Leth, der er senior brand manager for alkoholfri øl hos Carlsberg.

Ifølge en pressemeddelelse fra den danske bryggerigigant vil den nye Tuborg Classic allerede i denne uge blive tilgængelig for de danske ølentusiaster.

Sådan ser den ud, den nye alkoholfri variant af Tuborg Classic. Den ellers velkendte etiket adskiller sig på den nye øl kun ved den blå bjælke i bunden.
Sådan ser den ud, den nye alkoholfri variant af Tuborg Classic. Den ellers velkendte etiket adskiller sig på den nye øl kun ved den blå bjælke i bunden. Foto: Pr-foto
Vis mere

Her vil den blive leveret til både dagligvarebutikker og restaurationer.

»Efter 30 år er Tuborg Classic populær som aldrig før, så vi er utroligt glade for, at vi nu kan tilbyde danskerne en kold Tuborg Classic uden alkohol,« siger Nanna Leth fra Carlsberg.

I en alkoholfri øl må der maksimalt være en alkoholprocent på 0,5.

Den nye Tuborg Classic har en alkoholprocent på 0,0.