Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Nu bliver det igen dyrere for en række YouSee-kunder.

Fra 1. juli 2022 hæver YouSee satsen for flere streamingtjenester i deres 'Bland Selv'-tv-pakker.

Hos YouSee køber man point, som kan veksles til tv-kanaler og streamingtjenester, og nu hæver YouSee antallet af point, der skal bruges for at få flere tjenester.

For eksempel går Viaplay fra at koste seks til otte point. Og det betyder, at du får mindre for pengene, hvis du vil være kunde i butikken og have streamingtjenester som HBO Max og C More med i købet.

Det samme gælder de eksisterende kunder, hvis de efter 30. juni ønsker at blande nye kanaler eller streamingtjenester.

»Jeg synes, det er noget hø,« siger 37-årige David Bjerregaard Friis, der har været kunde hos YouSee i tre år.

David Bjerregaard Friis fra Kokkedal har været kunde hos YouSee i tre år.
David Bjerregaard Friis fra Kokkedal har været kunde hos YouSee i tre år. Foto: Privatfoto
Vis mere

Ifølge YouSee skyldes ændringen, at prisen for streamingtjenesterne skal 'afspejle markedspriserne'.

I et skriftligt svar til B.T. fortæller Mikkel Riis-Jørgensen, der er presseansvarlig hos Nuuday, som blandt andet driver YouSee, at en nuværende kunde med ti point, der bruger alle ti point, fortsat vil have adgang til husstandens nuværende 'Bland Selv'-kanaler efter justeringen af pointsatser træder i kraft 30. juni 2022.

»Det er kun, såfremt kunden ønsker at blande nye kanaler eller streamingtjenester efter 30. juni, at de nye pointsatser er gældende. Hvis man blot ønsker at fastholde sin nuværende kanalpakke, skal man derfor ikke hæve antallet af point,« skriver han.

Men det argument holder ikke ifølge David Bjerregaard Friis.

»Det kan godt være, at prisen først bliver højere, hvis jeg vil ændre mine kanaler og streamingtjenester,« siger David Bjerregaard Friis fra Kokkedal og fortsætter:

»Men nu er jeg jo stavnsbundet til det, jeg har valgt, hvis ikke jeg vil til at betale mere. Det synes jeg er for dårligt.«

For det er ikke er muligt at købe point enkeltvis. Som kunde vælger man en pakke på henholdsvis 10, 20 eller 36 point.

Så vil man have adgang til for eksempel C More, kan det være nødvendigt at opgradere til en dyrere pakke med flere point.

Det er ikke længe siden, at YouSee sidst varslede prisændringer. Ved indgangen af 2022 blev tv-pakkerne 10 til 50 kroner dyrere om måneden.

Er det ikke tidligt allerede at varsle prisstigninger igen?

»Streamingmarkedet bevæger sig meget hurtigt, og derfor tilpasser vi løbende vores produkter. Med pointjusteringen er der nu en bedre sammenhæng mellem tjenesternes markedspris og pointsats,« skriver Mikkel Riis-Jørgensen.

Andre læser også