Når du læser det her i løbet af søndag, sidder jeg på et resort i Lanzarote med min familie.
På grund af corona er det to år siden, vi har været på den slags ferier, så jeg har glædet mig helt vildt, og forhåbentlig sidder jeg lige nu og nyder dejligt solskinsvejr – og bliver forsøgt fuppet af en ihærdig sælger.
For lad os sige det, som det er: Turistfælder og gadesælgere er der immervæk nok af sådan nogle steder.
Og jeg glæder mig til at se dem.
Både, fordi de bare er en del af møblementet de her steder, hvor folk går rundt med klipklapper, billige baderinge og halvdårlige drinks, mens de får en kold tyrker fra en stressende hverdag.
Men også, fordi de her typer er blandt de bedste sælgere i verden, vil jeg påstå.
De er fantastiske til at forstå, hvad de skal sælge hvornår, og hvordan de skal lade priserne blæse op og ned, så de bedst scorer en fed fortjeneste ved hvert eneste salg.
De er faktisk så gode til det, at de bliver brugt i lærebøger om konceptet 'pricing' – prissætning – som er så populært i dagligvarehandlen i disse år.
Teknikker, der udnyttes til at suge penge effektivt op af dine lommer.
Først sælgerne sydpå:
For en del år siden stod jeg på hovedbanegården i Rom med min hustru og så på de mange sælgere, der flokkedes om os turister, mens vi ventede på en dobbeltdækkerturistbus, der skulle køre os rundt i byen.
Det var varmt, og de havde forskellige varer til salg.
Solbriller til fem euro stykket, paraplyer til to euro. Jeg kan huske paraplyerne, fordi jeg tænkte, at det var en mærkelig ting at have til salg, når det var noget nær 40 grader.
Vi satte os op i bussen, og så ventede vi ellers i en evighed på, at en chauffør dukkede op. Og så ændrede vejret sig i en drastisk retning.
Pludselig begyndte det at regne. Og når jeg skriver regne, mener jeg: Det væltede voldsomt ned, som det kun kan gøre om sommeren.
Og så var de der sælgere ellers på pletten. Nu stod de med deres paraplyer og råbte og skreg ved siden af bussen og rakte paraplyer mod os på øverste dæk.
Jeg gjorde klar til at betale to euro.
Men prisen var nu fem euro. Den var steget til over det dobbelte, fordi vejret havde ændret sig.
Da det var varmt, og ingen havde brug for paraplyer, var de billige. Når det pludselig regnede, og efterspørgslen steg, var de dyre.
'Pricing' – prissætning – i fuldt flor.
Vi ser det samme hele tiden i Danmark, og vi ser det især i øjeblikket, når priserne hamrer i vejret alle steder.
Behovet for at købe noget, der virker billigt, er stigende. Det ved butikkerne godt, så nu starter alle finterne, der skal skabe illusioner om, at de har billige varer.
Gule skilte. Runde priser (10, 20, 30 osv.). Rodehylder. Det hele.
Spørgsmålet, du hele tiden skal stille dig nu, er: ER det så også billigt?
Vi ser kampagner, hvor supermarkeder sætter deres egne discountvarer op ved siden af dyre mærkevarer for at skabe det billede, at du sparer kassen på at købe deres varer fremfor mærkevarerne.
Men hvad var prisen før den her kampagne? Og findes der endnu billigere alternativer? Man kan blive ved.
Og så er der tilbud. Er det gode tilbud eller dårlige tilbud?
Vi går ind i en periode, hvor salgstrick og illusioner bliver pustet op alle steder. Alle de finter, der kan rulles ud for at overbevise dig om, at du sparer penge, bliver nu aktiveret.
Efterspørgslen på besparelser stiger, så antallet af påstande om besparelser vil stige.
Det kan ikke siges nok gange: Vær på vagt!
Husk, at de fine og pæne kæder, du handler hos i Danmark, er uddannet i lærebøger, hvor gadesælger-mentaliteten og de finter, de har benyttet sig af i flere generationer, ofte er centrale.
