En investering i milliardklassen og »et markant antal nye arbejdspladser.«

Novo Nordisk har planer om at bygge endnu en fabrik i Danmark. 

Den danske medicinalkæmpe vil nemlig lægge en fabrik i Odense, skriver Finans.

Byggeplanerne skal dog først godkendes at Odense Kommune, hvor byrådet tidligere på ugen sagde ja til, at der bliver udført en indledende undersøgelse. 

»Aftalen er ikke endelig, og vi afventer resultatet af forskellige undersøgelser. Dét sagt, så er vi meget tilfredse med denne mulighed for at udvide vores produktion i Odense, da der i dag er flere og flere mennesker, der har brug for vores medicin, end vi kan hjælpe,« siger funktionschef for faciliteter og relaterede services hos Novo Nordisk til TV 2 Fyn

Ifølge tv-stationens oplysninger er der tale om et byggeri i milliardklassen og »et markant antal nye arbejdspladser.«

I forvejen bygger Novo i Hillerød og Kalundborg. 

Det er især slankemidlet Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic, der er årsagen til Novos vækst.

Novo har efter eget udsagn problemer med at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, men den udfordring ser man mulighed for at løse i Odense.