Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Det er næppe gået nogens Netflix-næse forbi, at man kan være flere om samme profil.
Nogle låner måske af deres familie, mens andre deler med deres venner.
Men det var Netflix klar til at gøre noget ved, har de ved flere lejligheder indikeret over de seneste par måneder.
De ville begynde at tracke ip-adresser og geografiske placeringer for at se, om folk deler deres konto udenfor husstanden.
Gjorde man det, kunne man blive blokeret, stod der på deres support-side. Men det er nu ændret, skriver Soundvenue, og det fremgår ligeledes af Netflix' supportside.
Der er intet spor af truslen om blokering. I stedet står der nu:
»Når en enhed udenfor din husholdning logger ind eller bliver brugt vedholdende, så kan vi bede dig om at verificere den enhed, før den kan bruges til at se Netflix, eller om at skifte hulsholdning for din Netflix-bruger.«
Det ændrer dog ikke på, at firmaet forsøger at finde måder, det kan forhindre brugerne i at dele deres Netflix udenfor hjemmet.
Techmediet The Verge har tidligere beskrevet, hvordan Netflix i tre syd- og mellemamerikanske lande tester en funktion af, der beder brugeren betale et tillægsbeløb for at tillade en ekstra person på brugeren.
Ifølge GSM Arena, et andet tech- og mobilmedie, overvejer Netflix også at tvinge brugere til at tilslutte sig WiFi-netværket i husholdningen, hvor Netflix-abonnementet hører til.
Så selvom blokeringer for nu ser ud til at være væk, roder de rundt i resten af værktøjskassen for at tjene flere penge. Det sker to uger, efter selskabet fremviste resultatet for slutningen af 2022, hvor de iføleg CNBC havde fået mange flere brugere end ventet.