54.000 husstande omkring Horsens blev mandag middag ramt af et omfattende strømnedbrud.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Mediet skriver, at strømmen gik både i private hustande, i trafikken og på sygehuset.
Det var Horsens og byerne Hornsyld, Hedensted, Løsning, Juelsminde, Daugård, Stenderup, Vejle Øst, Flemming og Barrit, der blev ramt.
Fejlen skyldtes ifølge netselskabet Konstant en fejl på det overordnede højspændingsnet, der drives af Energinet.
Omkring klokken 11.30-tiden har nogle husstande fået strøm igen, fremgår det.
Den præcise årsag til nedbruddet kendes endnu ikke.
Den seneste melding fra Konstant går på, at strømmen forventes normal klokken 13.