Når humøret og følelsen i kroppen er god, bliver din fysiske præstation ofte forbedret. Det gælder både i løb og andre sportsgrene, siger ekspert.
København. Du kender det sikkert, hvis du motionerer:
Der er dage, hvor man føler sig glad, stærk og motionerer med et smil på læben. Og så er der dage, hvor man føler sig tung og slap, hvor panden rynker, og motionen er en sur pligt.
Den oplevelse er der faktisk videnskabeligt hold i. Et nyt studie i det videnskabelige magasin The Conversation viser, at du præsterer bedre på løbeturen, hvis du har et smil på læben.
Bag studiet står Noel Brick, lektor i sport og motionspsykologi ved Ulster University, og Richard Metcalfe, der er lektor i motionsvidenskab ved Swansea University.
De har blandt andet målt ilt- og energiforbrug på en række personer, som løb intervaller. Undervejs skulle løberne henholdsvis smile eller rynke panden.
Studiet viste, at løberne brugte mindre energi på løbeturen, når de smilede, end når de rynkede panden.
Når de rynkede panden, havde de desuden en højere "perceived effort" - altså en følelse af at løbeturen krævede flere kræfter, end når de smilede.
Og det er slet ikke så overraskende, siger Carsten Hvid Larsen, der er ph.d. ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU og sportspsykolog for Team Danmark.
Men det handler ikke så meget om smilet eller den rynkede pande i sig selv, men mere om hvad det afspejler.
- Man kan ikke isoleret sige, at når man smiler eller rynker på panden, så har det en betydning i forhold til præstationen, siger Carsten Hvid Larsen.
- Men inde i hovedet og kroppen sker der en masse andre ting, hvor det visuelle output, og det man kan se, er, at vedkommende smiler eller rynker på panden, siger han.
En præstation afhænger nemlig særligt af tre ting: Hvad man tænker om udfordringen, hvad man føler, og hvad man fysisk mærker i kroppen. Det har tidligere studier inden for sportspsykologi vist.
Så hvis du smiler på løbeturen, er det formentlig, fordi du føler dig stærk og positiv, forklarer Carsten Hvid Larsen. Derfor er sandsynligheden for, at du fysisk præsterer godt, også større.
Omvendt kan det påvirke præstationen negativt, hvis man på forhånd tvivler.
- For når det så bliver hårdt, bliver man bekræftet i, at det kan man ikke klare, og så vil man måske give op. Fordi man har sat sig i selv i en svær situation fra start af, siger Carsten Hvid Larsen.
Derfor kan man ikke ændre præstationen med et smil alene, men ved at kombinere det med positive tanker, forklarer Carsten Hvid Larsen.
- Man kan arbejde med sig selv og sige: Jeg ved, at når jeg er nået til mit femte interval, så begynder jeg at tvivle. Men når jeg nu kommer i den situation, skal jeg holde fast i, at det giver mig en god form, siger han.
Det gælder også om at sætte sig realistiske delmål undervejs, uanset om du skal løbe et maraton eller tre kilometer i skoven.
Så tænk ikke på ti intervaller ad gangen. Tænk på ét interval eller at nå til det næste træ, opfordrer Carsten Hvid Larsen.
- På den måde skal man kun fokusere på det, der ligger lige foran en. Og så tager man det andet bagefter, siger han.
Fakta: Brug kognitiv psykologi i din træning
- Inden for kognitiv terapi arbejder man nogle gange med et kolonne-skema.
- I den ene kolonne skriver du alle de negative tanker, som plejer dukke op, når du motionerer. Det kan være, at du altid bliver ramt af tanker som "jeg er i dårlig form", eller "jeg kan ikke klare mere", når det bliver hårdt.
- I den anden kolonne skriver du de positive modsvar, eksempelvis "jeg er faktisk i god form, for jeg har trænet målrettet", eller "jeg har klaret længere løbeture end denne".
- På den måde ved du allerede inden, hvad du skal sige til dig selv, når du rammer muren.
- Metoden kan bruges af alle på tværs af niveau og sportsgren.
Kilder: Carsten Hvid Larsen.
/ritzau fokus/
