Der er knas i systemet lørdag, som får flere mobilepay-overførelser til at hænge fast i systemet. 

En række private overførsler, der ellers plejer at ske lynhurtigt via MobilePay, er ramt af så markante forsinkelser, at de ganske enkelt ikke kommer frem 'straks'.

Tværtimod.

»Vi arbejder på at få pengene frem hurtigst muligt og senest næste bankdag. Vi beklager ulejligheden,« fremgår det af MobilePays driftstatus.

Så hvis du undrer dig over, hvor dine penge bliver af, er der ikke andet for end at væbne dig med tålmodighed.

MobilePay gør det klart over for B.T., at »der ikke er grund til bekymring,« men kan for nuværende ikke sige, hvor mange brugere der er ramt af problemerne.

Tidligere var det MobilePays norske pendant, Vipps, der oplevede problemer, men tjenesten fungerer nu normalt.