14. januar har budt på mange lykønskninger til Kongen, men en enkelt, som kom fra den danske statsminister, blev adresseret det forkerte sted.
For sammen med et billede af kong Frederik, der lægger sine foldede hænder over sit hjerte, havde statsministeren tagget et nordisk kongehus – bare ikke det danske.
For hvis man tidligere søndag holdt cursoren hen over opslaget, kunne man se, at det var det norske kongehus i opslaget.
Sammen med opslaget er et par linjer, som statsministeren også fremførte i sin tale fra balkonen på Christiansborg.

»Den kronprins, der nu bliver vores regent, er en Konge, vi kender. En konge, vi holder af. En konge, vi stoler på,« skriver hun altså ligeledes i opslaget, ligesom hun også sagde det i sin tale.
Man må gå ud fra, at statsministeren altså, når hun nu kender Kongen, er bekendt med, at han tilhører det danske og ikke det norske kongehus.
Man kan nemlig heller ikke længere finde den forkerte tagging, hvis man går ind på statsministerens Instagram-konto.
»En medarbejder havde beklageligvis lavet en mindre fejl på en hektisk dag, men det blev hurtigt rettet igen,« har Socialdemokratiets pressetjeneste oplyst til B.T.
Ligesom at Mette Frederiksen (S) har lavet en fejl, så har andre også indrømmet at være for hurtigt på tasterne denne historiske dag.
Således kan man se, at folk har delt deres opslag, hvor der blandt andet bliver delt en historie om, at en kom til at skrive, at dronning Margrethe 'obducerede'.
Ligesom andre hyldede Danmarks nye 'dronning' sammen med et billede af kong Frederik.
Læs mere om de forskellige hyldester i B.T.s liveblog her.

Herunder kan du høre en særlig udgave af Kongehuset bag kulissen, der gennemgår alle højdepunkterne fra det historiske tronskifte.