30-årige Maja Grønholdt Jensen og kæresten Stefan har gjort det, mange drømmer om, men aldrig gør: Sagt deres faste job op, lejet deres lejlighed ud og taget afsted på ubestemt tid. De er blevet såkaldte digitale nomader, hvor poolpauser og vulkanvandring er en del af arbejdslivet.
»Hvis man flygter fra noget, tror jeg ikke, man skal tage af sted,« siger 30-årige Maja Grønholdt Jensen i telefonen. »Så følger aben bare med.
Sammen med sin kæreste Stefan tog hun for fire måneder en stor beslutning: De pakkede deres Nørrebro-andel ned og sagde farvel til venner, familie og fast indkomst.
Nu arbejder de tre dage om ugen med indlagte pool-pauser, skifter hjem flere gange om måneden, når de skal videre til næste by eller land, og bestemmer selv, om mandag er en arbejdsdag eller en feriedag. De har været i Taj Mahal i Indien, surfet på Bali og svømmet med havskildpadder på Lombok og er lige nu i Thailand.
»Vi har taget en uddannelse, er blevet kærester, er flyttet sammen, har fået et job. Vi har gjort alt det, der forventes af os. Nu er det tid til at træde et skridt tilbage og finde ud af, hvad det egentlig er, vi vil med vores liv. Og ikke bare følge med. Vi kunne sagtens have fulgt med vores venner og være ved at lave en baby og kigge på hus uden for byen, men det føltes bare fuldstændig forkert,« siger Maja Grønholdt Jensen.
Det var tanken om at være fri og tage 'styringen over deres liv', der fik dem til at sætte sig på flyet til Bali den 22. september 2019 med en enkeltbillet. Og et spørgsmål om at gøre op med forventningerne til, hvordan man lever et voksenliv.
I stedet er Maja og kæresten blevet såkaldte digitale nomader. En livsstilsform, der er født ud af digitaliseringen, og som i al sin enkelhed går ud på at tage sin computer med til en strand i Thailand eller Brasilien eller et andet sted i verden. At redefinere sit arbejdsliv og give plads til de store oplevelser, man normalt får på en ferie, i sin hverdag.
»For mig er det sindssygt befriende, at vi selv kan bestemme, hvornår vi arbejder, hvad vi arbejder med, hvor vi arbejder fra. Jeg kan tage en badedragt på og gå på arbejde. Og i mine pauser kan jeg hoppe i poolen med min kæreste, kysse lidt på ham og arbejde videre. Vi kan selv vælge, hvordan vi bruger timerne bedst muligt, så hvis vi har lyst til at arbejde en lørdag eller søndag, kan vi det, og så holde fri, når for eksempel Stefans forældre kommer,« fortæller Maja Grønholdt Jensen.
Et stramt budget
Selvom hverdagen ser anderledes ud end den, parret rejste fra i Danmark, har den nye og nomadiske tilværelse ikke overrumplet dem. De havde forberedt sig, grundigt.
Med et 'benhårdt' budget inden afrejse havde de gjort hinanden det klart, at de ville spare på dyre hotelbesøg og madoplevelser for at kunne trække eventyret længere. Og hvis de skulle få lyst til at 'gå over budget og booke ind på et luksushotel', så ville det koste i den anden ende i form af mere arbejde eller tidligere hjemrejse, fortæller Maja Grønholdt Jensen.
»Jeg har ikke haft et lyserødt billede af, at vi bare kunne rejse rundt og købe dyre drinks. Det er hele tiden en prioritering af tingene, og vi har et budget, og det lever vi efter.«
Det daglige budget lyder på 125 kroner på bolig, 66 kroner pr. person på alle måltider, 50 kroner til diverse, herunder vasketøj, Netflix, leje af surfboard og øl.
»Så hver gang vi går i byen, trækker det sindssygt meget ned i vores budget,« siger Maja Grønholdt Jensen.
»Alt bliver skrevet ned og budgetteret, og det er sjovt at prøve, for derhjemme har jeg været vant til stort set at købe, hvad jeg har lyst til. Det lyder måske forkælet, men når jeg har handlet, har jeg ikke tænkt: 'Ej, det koster fem kroner mere'. Sådan er det her.«
Du siger, at det for jer handler om at leve mere frit. Men det lyder umiddelbart ret ufrit?
»Det kommer an på, hvad der er frihed for dig. Vi kan bare vælge at gøre noget andet. Det er vores valg. Vi har valgt, at et hotel til 125 kr. pr. nat kan være lige så godt som et luksushotel. Lige nu har vi pool, fitnesscenter, aircondition og balkon til 125 kr. Det har vi for det meste, hvis vi bare bruger lidt ekstra tid på at finde de gode tilbud. Det betyder samtidig, at vi kan tage på safari eller være herude i længere tid.«
Et forandret sind
Maja og Stefan ved ikke, hvornår de kommer hjem igen. I øjeblikket taler de om at flyve hjem på 'visit' til sommer. Så kan de få set venner, familie, tage på festivaler og sådan.
Men de ved også, at når man siger ja til noget, siger man nej til andet. Alligevel er svaret, når man spørger, hvad der har været det sværeste ved at rejse væk, at de har måttet sige nej til bryllupper, fødselsdage og hverdagsarrangementer.
»Det lyder måske skørt, men vi lider begge af FOMO (fear of missing out, red.). Jeg synes, det sværeste har været at gå glip af mine venners 30-års fødselsdage. Men vi har fundet ud af, at vi bliver nødt til at få styr på vores FOMO. Vi kan for eksempel heller ikke se alt, når vi er i et land. Vi lærer hele tiden, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør,« siger Maja Grønholdt Jensen.
Og det er den slags små indsigter, der er vigtige for parret, forklarer hun, selvom rejsen indtil nu ikke har budt på den helt store 'aha-oplevelse'. Men bagatelgrænsen er blevet udfordret af at rejse rundt i lande, hvor strømafbrydelser og dårlig vandforsyning er et vilkår.
»Vi er ret tilfredse med alting herude, fordi vi ikke forventer noget. Vi forventer ikke, at bussen kommer til tiden, vi forventer ikke, at vi har strøm… Mange af de der småbrokkerier, vi har oplevet derhjemme, når kaffemaskinen er i stykker, eller når lyset på toilettet ikke virker, har vi ikke her, fordi vi ikke har de samme forventninger… På en eller anden måde bliver ens sind lidt forandret.«
Er det her en livsstil, du tænker, at I kunne fortsætte med de næste 10 år?
»Ikke som vi gør det nu, men måske på en ny måde. Jeg kunne sagtens se, at vi var selvstændige, når vi kom hjem herfra, og så måske tog seks måneder i Danmark, seks måneder ude, eller ni måneder i Danmark og tre ude eller omvendt. Lige nu mærker vi bare sindssygt meget efter og gør kun det, der føles rigtigt.«
