Fødevarestyrelsen tilføjer onsdag to nye mælkeprodukter til listen over tilbagekaldte produkter fra Thise Mejeri, efter flere kunder har klaget over en sur smag fra produkterne.

Produkternes sure smag er opstået som følge af en bakterievækst. Mejeriet har kunnet konstatere, at der har været brud på kølekæden, og derfor har bakterien haft mulighed for at vokse.

Det har gjort mælken sur og uegnet som fødevare.

Mælkeprodukterne er af mærkerne Änglamark, Irma og COOP 365.

Produkterne er blevet solgt i Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Irma og COOP-365-butikker over hele landet.

Fødevarestyrelsen fortæller, at man bør levere produktet tilbage eller smide det ud.

B.T. har tidligere skrevet om tilbagekaldelsen. De to nye produkter er følgende:

Änglamark minimælk, 1/2 liter
EAN: 5701975305101
Produktionsdato: 09.04.2023
Bedst før-dato: 20.04.2023

Irma minimælk, 1/2 liter
EAN: 5718146123587
Produktionsdato: 09.04.2023
Bedst før-dato: 20.04.2023