Må ikke ske: Banknedbrud på lønningsdag


Opdatering klokken 11.07: Bankdata oplyser, at problemet er løst, og at kunder igen kan 'logge ind som normalt'.
Kunder i det gamle Sydbank, der i dag er fusioneret ind i AL Sydbank, er her til morgen afskåret fra logge ind på deres konti på grund af et nedbrud.
Det bekræfter pressechef i Al Sydbank Kristine Racina over for B.T.
Nedbruddet berører ikke kunder, der kommer fra Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank, som også er fusioneret ind i AL Sydbank.
Nedbruddet skyldes ifølge Kristine Racina en fejl hos Bankdata, som er leverandør til det gamle Sydbank.
»Vi har fået at vide fra Bankdata, at de arbejder på højtryk for at udbedre fejlen,« siger Kristine Racina.
Bankdata skriver i en kort meddelse på sin hjemmeside, at der tirsdag morgen er forstyrrelser, som påvirker 'online banking'.
Bankdata er leverandør til følgende banker:
AL Sydbank
Jyske Bank
Ringkjøbing Landbobank
SJF Bank
Skjern Bank
Djurslands Bank
Kreditbanken
Bankdata oplyser, at de forsøger at løse problemet så hurtigt som muligt og vil opdatere informationen på hjemmesiden, i takt med at de bliver klogere på, hvor fejlen ligger.
Også Sparekassen Danmark er også ramt af problemer.