Mange Nordea-kunder fik sig et chok, hvis de logger ind på deres konto.

En del af deres penge var nemlig tilsyneladende forsvundet lørdag middag – og det er vel og mærket uden, at kunden selv har hævet en krone.

Flere typer opsparingskonti er pludselig gået i nul, selvom der står penge på dem.

Det drejer sig blandt om fastrentekonti, hvor kunderne kan fastlåse deres penge for en periode mod at få en fast rente udbetalt.

Downdetector er status da også, at 'brugerapporter indikerer problemer hos Nordea.'

B.T. har talt med Javier Lopez, der er kommunikationschef i Nordea. Han siger:

»Der er tale om en visningsfejl i forbindelse med noget systemopdatering, som kører her i weekenden. Det er selvfølgelig beklageligt, og vi har alle mand på dæk for at løse fejlen.«

Han fortæller, at der er tale om en fejl på forsiden, men flere oplever, at man heller ikke kan se beløbet, hvis man går ind på selve kontoen.

»Folk skal ikke være nervøse. Pengene er der. Det er en ren visningsfejl, som vi arbejder på at få løst hurtigst muligt,« forsikrer kommunikationschefen. 

Klokken 15 er meldingen fra Nordea, at man nu atter skulle se den sande værdi af opsparinger på sin konto.