Spritfabrikken Danmark kalder den vodkabaserede shot-drik Råstoff Pure Liquorice tilbage.

Det sker, fordi der er konstateret et for højt indhold af pesticidet matrine i det lakridspulver, der er anvendt i produktet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

Advarslen gælder både Råstoff Pure Liquorice i 70 cl flaske og i to cl rør med følgende lot-numre:

L21119, L21133, L21162, L21066.

Produkterne har følgende stregkoder:

EAN-stregkode: 5706844517609 og EAN-stregkode: 5706844519078.

Myndighederne kan ikke udelukke, at der kan være en sundhedsfare forbundet med at drikke produktet.

Flaskerne er solgt i både dagligvare- og specialbutikker over hele landet.

Har du noget af det stående i skabet derhjemme, så opfordres du til at levere det tilbage til forhandleren.

Alternativt kan du vælge at smide det ud.

I en tidligere udgave af denne artikel var de pågældende lot-numrer ved en fejl ikke nævnt. Derfor kunne man få det indtryk, at tilbagekaldelsen gjaldt alle produkter. Det gør den ikke.
B.T. beklager fejlen.