Varer kan godt markedsføres på at være sunde på én måde, men reelt være usunde på andre måder.

København. Det er fristende at smide madvarer i kurven, som lokker med sundhedsslogans som "rig på fibre" eller "højt fiberindhold". Men disse typer blikfang eller anprisninger fortæller ikke altid hele sandheden.

For trods et vist indhold af fibre indeholder produktet måske også massevis af sukker, som gør, at det på ingen måde er sundt.

Der er nemlig ikke regler for, hvilke produkter der må og ikke må pynte sig med sådanne sundhedsbudskaber.

Derfor kan det være forvirrende som forbruger at kende forskel på sunde og usunde produkter, siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk.

- Man er ofte meget tilbøjelig til at lade sig overbevise, lokke eller vildlede, for man tænker, det er jo nok ikke det værste, jeg kan spise, for nu står der jo, at det er rigt på fibre, siger Camilla Udsen.

Hun anbefaler derfor, at man husker den sunde fornuft.

- Tag de kritiske briller på, når du læser anprisninger, og hvad der ellers måtte være af røverhistorier på forsiden af produktet, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk har i februarudgaven af deres magasin fundet syv eksempler på produkter, der beskriver sig sundere, end de i virkeligheden er.

Det drejer sig blandt andet om Wasas kanelknækbrød, der på forsiden skriver "rig på kostfibre", men det har en af de laveste mængder fibre ud af 84 testede knækbrød - og en sukkerandel på 15 procent.

- De fleste ved nok godt, at det måske ikke er det sundeste knækbrød, men alligevel, så er der det med de her anprisninger, at man er tilbøjelig til at lade sig overbevise og måske søge en undskyldning, selv om man med sin sunde fornuft kan se, at det nok ikke er så godt, som de prøver at få det til at se ud, siger Camilla Udsen.

Så har man en lidt lunken fornemmelse med hensyn til et produkt, så læs på bagsiden.

- Læs altid varedeklaration, ingredienslisten og næringsdeklarationen. Det er i hvert fald den sikre vej, og husk så at udstyre dig selv med en god portion skepsis og kritisk sans, siger Camilla Udsen.

Nogle af de andre produkter, som Tænks magasin har sat fokus på, er smoothien Innocent Smoothie Plus Energise, der antyder at give ekstra energi, men indeholder mere sukker end en sodavand.

Eller Coops Müsli Fruit and Nuts, der anpriser sig med "højt fiberindhold", men samtidig består en fjerdedel af sukker.

Arlas protein drikkeyoghurt med banan og vanilje beskriver sig med et højt indhold af protein, men undlader at sætte fokus på, at drikken sukkermæssigt indeholder, hvad der svarer til 24 sukkerknalder.

Forbrugerrådet Tænk har til testen brugt WHO's retningslinjer for ernæringsprofiler, der sætter grænser for eksempelvis fedt, salt og sukker i et produkt.

Fakta: Ernærings- og sundhedsanprisninger

- Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige oplysninger, som gives i forbindelse med markedsføring af fødevarer.

- Ernæringsanprisninger er budskaber, der indikerer, at en fødevarer har særlige gavnlige egenskaber på grund af konkret indhold eller fravær af indhold.

- Det kan være anprisninger som "sukkerfri" eller "højt fiberindhold".

- Sundhedsanprisninger er budskaber, der fortæller om en sammenhæng mellem indtag af en fødevare og effekt på sundheden.

- Det kan være sundhedsanprisninger, som "calcium har betydning for udvikling og vedligeholdelse af knoglerne".

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/