Du behøver hverken gift, gevær eller skrappe metoder for at holde duerne væk fra have og altan.
Duerne er blevet fast inventar i bybilledet, hvor de æder tabte pølsebrød og isvafler – og kan være til stor gene for boligejerne.
Men faktisk er duerne ikke bare irriterende og nærgående.
Deres klatter kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, og de syreholdige ekskrementer kan også give skader på billak og bygningsfacader.
»Det er ikke uden grund, at nogle kalder dem flyvende rotter,« konstaterer Claus Schultz, der er teknisk chef hos Rentokil, en af landets største skadedyrsbekæmpere.
Hvis du vil undgå de ubudne gæster, er det mest effektive at gøre haven eller altanen uegnet til redebygning og ophold.
»De nærgående byduer vil gerne sidde højt, fladt og med fast grund under fødderne. Derfor kan du tænke over, at haven eller altanen ikke indbyder til dette,« forklarer Claus Schultz.
Ifølge boligejernes videncenter Bolius kan du gøre fremspring på muren skrå ved at påføre mørtel. Du kan også montere skråplader eller pigge, såkaldte fakirer, som ikke skal gøre afsatsen til en uattraktiv rasteplads.
»Når de holder til et sted, kommer de tilbage. Derfor handler det om at undgå, at de slår sig ned i første omgang,« siger Tine Nielsen, der er arkitekt og specialist i bygningsregler hos Bolius.
Du kan også spænde pigtråd eller wire ud ved udhæng eller afsatser på facaden.
»Det kan man gøre på særligt udsatte steder, hvor duen ellers har fred og ro til at bygge,« siger hun.
Net er også en effektiv metode. Nettet skal ikke fange duen, men få den til at søge andetsteds. Claus Schultz råder til, at du køber ét med en maskestørrelse på 25-35 millimeter.
»Du behøver ikke at have det siddende for evigt, men kun indtil duerne har opgivet og valgt at bygge rede et andet sted,« forklarer han.
»Desuden er det et net med store masker, så du undgår følelsen af at være spærret inde,« siger Claus Schultz.
Man kan også smøre en såkaldt 'fuglepasta' på de flader, hvor duerne tripper rundt. Ifølge Bolius er metoden effektiv, fordi duerne ikke kan lide at sætte fødderne i den klæbrige voks.
En stor ulempe er dog, at det klistrer tøj og børnefingre til, hvis du læner dig op ad det.
»Det virker, som det skal, men det sviner også rigtig meget,« siger Claus Schultz.
Nogle sværger til at hænge alu-strimler eller cd-skiver op, som skal skræmme fuglene med deres blink, mens andre forsøger sig med vindmøller, laserlys eller skræmmelyd.
Det har dog en begrænset effekt, fordi fuglene vænner sig til det, forklarer Claus Schultz.
/ritzau fokus/
