Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det skabte opsigt. da Salling Group forleden meldte ud, at man vil indføre prisloft på en række, udvalgte varer.

Det var også meningen.

Over for DR kalder seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet det for et markedsføringstrick med et helt særligt formål.

»Jeg tror, de tænker, at de kan øge deres salg, så det går lige op. De regner med at kunne få en indstrømning af kunder, der meget gerne vil komme forbi til de her tilbud,« siger han.

Ifølge Salling Group sker tiltaget for at sætte en dæmper for de galopperende prisstigninger på mange dagligvarer.

»Vi garanterer derfor, at prisen på de udvalgte basisdagligvarer ikke udvikler sig yderligere de næste fem måneder på trods af stigende inflation og højere priser hos vores leverandører,« som det i den forbindelse lød fra koncernens administrerende direktør, Per Bank.

Priserne vil blive sat i bero på 100 basisvarer i Netto og 200 i Bilka og Føtex. Fortrinsvist egne mærker.

Hos DR udtrykker Anja Philip, der er formand for interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk, dog også bekymring for, at Salling Group låser prisen på de udvalgte varer, men samtidig hæver den på andre, når kunderne besøger butikkerne.

Over for mediet kalder Per Bank fra Salling Group det for en »bekymring fuldstændig uden grund.«

Andre læser også